Gå til hovedindhold

En anderledes bilmand fylder 50 år

Bjarke

- har knækket koden til fremtiden

Af Bo Jensen

I en tid, hvor mange er i vildrede over bilpriser, leasingaftaler og elbilernes prisfald, står én mand knivskarpt med et alternativ. Bjarke Kristensen – manden bag V85, har med enkel logik og ukuelig energi skabt en forretningsmodel, som både privatkunder og erhvervslivet har taget med storm. Nu fylder han 50 år – og fremtiden er lys for den midtjyske bilmand, der startede sin automobile løbebane i barndomsbyen Brande som 16-årig. Efter en ikke særlig succesfuld skolegang på først Præstelundskolen og siden Dalgasskolen, blev han enig med lærerne og forældrene om, at det nok var bedst, at han fandt på noget andet. Det blev til en læreplads som mekanikker hos Ejner Hessel i Brande. Og det blev hans redning og grundlaget for en anderledes men imponerende karriere.

Fremtiden er lejet

”Folk vil ikke eje. De vil have fleksibilitet og frihed. Og de gider ikke overraskelser og stor restgæld på en elbil, der hurtigt falder i pris. Så det er dét, vi tilbyder,” siger Bjarke Kristensen, stifter og direktør i det familieejede bilfirma V85, som siden 2023 har holdt til i det nybyggede hovedsæde med motorvejsfacade i Pårup mellem Ikast og Silkeborg.

Modellen er enkel: Du lejer bilen. Alt er med. Ingen udbetaling, ingen restværdi, ingen regninger, der vælter budgettet.

”Leasing har været for bøvlet i alt for mange år. Jeg ville lave noget, hvor du ved, hvad du betaler – og så kører du. Punktum,” siger Bjarke, som i dag driver virksomheden sammen med sin hustru Diana og parrets to sønner, Frederik og William.

Fra skruetrækker til strategi
Bjarke Kristensen er ikke en typisk direktør. Han blev udlært lastbilmekaniker hos Mercedes i Brande i 1994 og blev selvstændig næsten samme dag. Med værksted i Brandes udkant fik han hurtigt ry for at få ting til at ske. Herfra begyndte en rejse, der i dag har gjort ham til en anerkendt skikkelse i Midtjylland – nogle kalder ham ligefrem bilkongen af Brande, selvom han i dag bor i Herning. For Bjarke kan ikke bare se markedet for biler. Han ejer også en stor ejendomsportefølje af ejerlejligheder - især i og omkring Brande, hvor det hele startede. 
”Jeg har aldrig været stærk i bøger – men jeg kan mærke, når noget virker,” som fødselaren udtrykker det.

Krisen blev vendepunktet
Ideen til V85 blev født under finanskrisen i 2008. Bjarke stod som klassisk bilforhandler med et kæmpe bil-lager, en overtrukket kassekredit – og ingen købere. Men i stedet for at gå i stå, fandt han på noget nyt.

”Hvis folk ikke kan købe biler, så må de vel kunne leje dem,” tænkte han. 
Og sådan blev det. Siden har V85 vokset sig til en millionforretning med trecifret millionomsætning, og Bjarke har valgt at sætte sin store portefølje af ejendomme til salg for at for at fokusere 100% på corebuizz på V85.

Et familieprojekt – hele vejen
I dag er V85 ikke bare et job. Det er et livsprojekt for hele familien. Diana er fast partner i virksomheden og, som Bjarke selv udtrykker det, ”måske stærkere end mig selv”. 

Sønnen Frederik har allerede været med i firmaet i nu 12 år og senest er yngste skud på stammen, William også kommet med på holdet. Han har de seneste tre år haft sin daglige gang i firmaet sammen med de øvrige 20 ansatte.

”Vi er et hold. Og det skal vi blive ved med at være. Jeg har siddet i direktørstolen i mange år. Det er gået godt, og vi er allerede begyndt at drøfte i bestyrelsen, hvordan vi sikrer og organiserer os i fremtiden til de udfordringer, den bringer. Heldigvis har jeg én ved min side, der altid er klar til at tage over,” siger Bjarke Kristensen.
Når der ikke er biler på programmet er den tidligere brandit at finde på sidelinjen ved FC Midtjyllands kampe på MCH Arena, på ski om vinteren eller på motorbåden, der har kajplads i Aarhus Havn. For ifølge fødselaren skal livet leves ”mens man lever”. Og selv om der skal arbejdes hårdt, så skal der også være plads til fritid og gode oplevelser. 

50 år - og mere klar end nogensinde
Tirsdag den 13. januar fylder Bjarke Kristensen 50 år. Her samler han familie og nære venner i familiens residens på Costa del Sol. Men fredag den 16. januar kl.15-18 er han tilbage i det midtjyske og har inviteret til åbent hus i V85 i Pårup. Her håber han at se kunder, forretningsforbindelser, leverandører, naboer i Pårup, det store netværk og andre gode venner af det 1.000 kvm. store bilhus til en festlig og uformel sammenkomst.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Store Bededag
    Store Bededag
  • Agroland
    Agroland
  • Camp
    Camp
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Flyvergraven
    Flyvergraven
  • Markedsdag i Skarrild
    Markedsdag i Skarrild
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    30 apr.

    Varme hveder, lys og salmesang

    Arrangør: Anne dolmer og aktivitetsudvalget Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.