En ting er intentioner om at gøre det rigtige som myndighed i forhold til demens, en ganske anden er den virkelighed vi - familien til en demensramt borger fra Brande - oplever.

Sådan lød overskriften i indlægget fra Finn Birkelund i sidste uges udgave af Brande Bladet/Focus omhandlende Ikast-Brande kommunes netop vedtagne nye demensstrategi.

Til dette har vi - familien Pedersen - en kommentar:

Vi er pårørende til et demensramt familiemedlem, og vil gerne fremkomme med vore oplevelser i forhold til Ikast-Brande kommunes demensstrategi.

Vi har i høj grad oplevet, at personen kommer i første række og har fået en enestående rådgivning/hjælp fra demensteamet i Ikast-Brande kommune fra første dag.

Vi har i den grad oplevet, at der er blevet taget hånd om den demente, set mennesket bag sygdommen og sidst men ikke mindst taget hånd om os som pårørende.    

Det var svært at skulle erkende, at sygdommen havde sneget sig ind på vores familie. Derfor var vi til en start ikke så gode til at tage mod hjælpen fra demensteamet i Ikast-Brande kommune.

Erkendelsen af sygdommen blev dog en realitet og demensteamet i Ikast-Brande kommune var der og gav blandt andet tilbud om at komme i dagcentret Brandlundparken. Personalet på Brandlundparken får den demente til at nyde øjeblikkene og udnytter deres ressourcer. Der bliver udvist respekt/interesse for det enkelte menneske. Derfor blev det et tilbud, som vi benyttede med glæde

Som pårørende fik vi mulighed for at kunne deltage i årlige seminarer, være med i pårørendegrupper, hyggemiddage for demente og deres partner, åben rådgivning samt kurset ”Lær at leve med kronisk sygdom” for pårørende til demente.

Derfor kan vi som pårørende til en dement kun udtrykke stor tilfredshed med demensteamet i Ikast-Brande kommune. Især har vores samarbejde med Inge og Allis været meget berigende. Inge og Allis har begge, på hver deres omsorgsfulde måde, været en ubeskrivelig støtte hele vejen igennem, og vi kan tilslutte os, at borgere med demens og deres pårørende støttes i at opnå velbefindende og trivsel i deres liv i Ikast-Brande kommune.

En meget beskrivende sætning ”Jeg er Jens med demens, men jeg er også Jens imens”.

Sluttelig vil vi ikke undlade at nævne, at vi på ingen måde kan nikke genkendende til Finn Birkelunds indlæg.

På vegne af familien Pedersen

Kamma Bundgaard