Gå til hovedindhold

Else har altid tegnet

Else Olsen foran et af sine værker, ”Vinduer”, et af de værker, man i den kommende tid kan se på væggene hos Big Bowl.

”Altid” er lang tid, men Else Olsen har altid tegnet og malet – stort set.
Af Mikael Lund
Allerede i barndomsårene gik det ud over Anders And-bladene, der flittigt blev kalkeret, men først i 1978 blev den nu 63-årige brandit lokket med på malekursus af en veninde, der havde noteret sig hendes interesse for at tegne og farvelægge.
– Jeg har malet mere eller mindre lige siden, forklarer Else Olsen, der altid maler efter forlæg, typisk fotografier, som hun enten selv har taget eller fundet på nettet.
Favoritmotiverne hentes i naturen; oftest er der tale om blomster eller dyr, men portrætter er også en del af paletten. Indtil de midlertidigt flyttede aktiviteterne til Farre var Else Olsen tilknyttet Krea Give, et åbent værksted for kunstnere på Gives nu nedrevne tidligere rådhus, men det seneste års tid har hun fået undervisning og inspiration hos Kirsten Boldt på Brandlundparken, hvor der også bliver plads til at afprøve nye teknikker.
Tidligere malede hun med oliemaling og har også forsøgt mig med akvarel, men i dag er akrylmaling det foretrukne.
Født i brunkullene
Else Olsen er født i brunkulslejerne ved Søby som den ene af 7 søskende og havde sit barndomshjem på Herningvej 88, som hun har malet flere gange set fra forskellige vinkler. Motivet har dog ikke fundet vej til hendes aktuelle udstilling i Big Bowl, det har til gengæld et bredt udsnit af hendes mange andre fortrinsvis meget farverige værker.
Else Olsen startede allerede som teenager som syerske og har været ansat på flere af de store systuer i Herning. I 2001 startede hun Syværkstedet, som hun for 2 år siden måtte afvikle p.g.a. problemer med slidgigt. Det har dog ikke stoppet hende i udfoldelserne med pensel og lærred: Bare i år er det foreløbig blevet til omkring 10 værker fra den produktive kunstner, der lige nu er i gang med et stort lærred på 100 x 120 cm. Motivet er en træhytte. Hun har også fået sin mand Per involveret i processen: Han hjælper til med indramningen.
Bowler
Else Olsen har tidligere haft sine billeder udstillet i Kagehuset, hos det nu hedengangne Galleri VAF og på Ikær-Skolen i Give, men at det denne gang blev Big Bowl er ikke helt tilfældigt: Kvinden bag værkerne spiller selv seniorbowling.
Hvor længe malerierne får lov at blive hængende, er ikke afgjort, men der vil ske en løbende udskiftning henover sommeren. Alt er til salg, og man behøver ikke nødvendigvis finde den store pengepung frem: Priserne starter allerede ved 200 kr.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.