Elevatorerne på stationen skal repareres igen

”På grund af et større reparationsarbejde, vil liften være ude af drift”, står der på de skilte, som i sidste uge blev sat op på personliftene på Brande Station.

Leo Washington fra Ikast-Brande Kommunes område for kommunale ejendomme oplyser, af reparationsarbejdet egentlig skulle have været i gang i denne uge, men er udsat til næste uge og forventes at være færdigt senest ved udgangen af den efterfølgende uge (uge 24).

Formand for Brande City, Preben Christensen, er blevet kontaktet af flere borgere, der har oplevet problemer med personliftene, som efter et langvarigt forløb gennemgik en omfattende renovering i starten af 2014.

Siden har der ikke været rapporteret om de store problemer, men på det seneste har det så været galt igen.

Derfor har Brande City-formanden henvendt sig til kommunen, som altså nu går i gang med at reparere personliftene – endnu engang…

Mens arbejdet står på, kan liftene ikke benyttes, og man opfordres derfor til at finde andre måder at komme frem og tilbage mellem Remisen og midtbyen i de kommende to uger, hvis man da ikke kan nøjes med at benytte gangbroen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul