Gå til hovedindhold

Ejner Hessel A/S vinder stort udbud til Forsvaret

Det danske forsvar styrker sin bilflåde med 1000 nye specialbyggede køretøjer fra Ejner Hessel A/S. Med denne markante ordre har en af Danmarks største bilforhandlere sikret sig en væsentlig rolle i moderniseringen og oprustningen af Forsvaret.

 

1000 G-Klasser skal styrke Forsvarets bilflåde

Ejner Hessel A/S har vundet udbuddet om at levere 1000 nye specialbyggede G-Klasser til Forsvaret. De nye G-Klasser skal løbende erstatte den eksisterende flåde, som i dag primært består af Mercedes GD’ere, der er leveret tilbage i både 80’erne, 90’erne og 00’erne.

Ordren markerer en vigtig milepæl for Ejner Hessel A/S og styrker virksomhedens position som en af de førende leverandører af flåder til offentlige beredskaber, institutioner og større organisationer.

- Vi er meget ydmyge over at have vundet dette udbud. Det er en anerkendelse af vores ekspertise og evne til at levere kvalitetskøretøjer, der kan håndtere de udfordringer, Forsvaret står overfor. Vi ser frem til at bidrage til en moderne og effektiv flåde,” siger Steen Hessel, salgsdirektør hos Ejner Hessel A/S og fortsætter:

- At vinde en ordre af denne størrelse er en tillidserklæring, som sætter store krav til vores kapacitet og service. Derfor er det en stor ære, at det blev Ejner Hessel, som FMI har valgt til at understøtte disse krav. Vi har stor erfaring med flådeleverancer og ser frem til at levere biler, der lever op til Forsvarets høje krav til sikkerhed og holdbarhed” tilføjer Steen Hessel.

Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ser man også meget frem til samarbejdet med Ejner Hessel A/S.

- Jeg er meget glad for at underskrive denne aftale. De nuværende GD’ere har tjent os i næsten 40 år, og de er tæt på at være et ikon i det danske forsvar. Det siger meget om køretøjernes egenskaber og holdbarhed. Nu glæder vi os til at tage hul på samarbejdet med Ejner Hessel, som i mange år vil skabe glæde og gavn for hele forsvaret inklusive Hjemmeværnet,” siger oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen.

 

Køretøjer tilpasset Forsvarets behov

Det vundne udbud inkluderer to rammeaftaler; en anskaffelsesrammeaftale der løber i op til 11 år og en vedligeholdelseskontrakt af køretøjerne i op til 28 år. Ud over køretøjerne omfatter anskaffelsen også initiallogistik- og reservedele, specialværktøj samt uddannelse af Forsvarets køreinstruktører og mekanikere samt personel, der står for reservedelsindkøb. Dermed er der også tale om en større opgave for eftermarkedet hos Ejner Hessel A/S.

Indledningsvis skal der leveres fem forskellige varianter af de nye Mercedes-Benz G-Klasser til Forsvarets enheder: en variant til Forsvarskommandoen, en variant til Hjemmeværnet, en variant til indsatsledere i Flyvevåbnet, en variant til Militærpolitiet og en variant til Etablissement- og Terrænkommandoen.

 

 

På fotoet ses salgsdirektør hos Ejner Hessel, Steen Hessel og Oberstløjtnant hos FMI, Uffe Geckler Pedersen underskrive officielt kontrakten hos FMI i Ballerup.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Camp
    Camp
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Agroland
    Agroland
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Flyvergraven
    Flyvergraven
  • Markedsdag i Skarrild
    Markedsdag i Skarrild
  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Store Bededag
    Store Bededag

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    30 apr.

    Varme hveder, lys og salmesang

    Arrangør: Anne dolmer og aktivitetsudvalget Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.