Man må opgive noget for at opnå noget«

Tidligere leder af Heltidsundervisningen, Mustafa Arslan, skruer ned for arbejdslivet for at satse alt på sin formandspost i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Af Peder Fenger

Der er øjeblikke i hverdagen, hvor linjerne trækkes op med én enkelt skarp bevægelse. For Mustafa Arslan, nybliven formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Ikast-Brande Kommune, indtraf et af de helt afgørende øjeblikke under et politisk udvalgsmøde.

Telefonen i hans lomme vibrerede. Og vibrerede igen. Displayet viste opkald fra skolen.

Som leder af Heltidsundervisningen i Ikast – kommunens tilbud til børn og unge med særlige udfordringer – er et opkald i arbejdstiden sjældent bare en banal orientering.

- Når man arbejder med udfordrede elever, tænker man ofte det værste, når telefonen ringer. Jeg sad midt i udvalgsmødet, og jeg mærkede tydeligt, hvordan det forstyrrede mig. Jeg havde ganske enkelt svært ved at holde fokus på dagsordenen foran mig, fortæller Mustafa Arslan.

Situationen blev det endelige skub til en refleksion, som reelt havde været undervejs over længere tid. For hvordan er man 100 procent til stede som leder for følsomme unge, når man samtidig sidder med ansvaret for kommunens absolut tungeste politiske budgetområde?

Svaret kom efter fem måneders barselsorlov med hans lille søn. 

Her var der plads til at mærke efter, vende tilværelsen over kaffekopperne derhjemme og tage en beslutning, som de færreste i karriereræset tør tage: Han trådte tilbage fra lederansvaret.

Beslutningen om at trække sig som leder på Heltidsundervisningen efter fem år på posten var ikke en pludselig indskydelse. Hjemme over spisebordet havde hans kone igennem stykke tid heppet blidt på en forandring.

- Hun mente måske, at jeg var klar til nye udfordringer. Da jeg gik på barsel, fik vi de her rigtig gode snakke om, hvad der kunne give mig nogle friere rammer, så jeg også kunne dyrke det politiske arbejde ordentligt, siger han.

Processen foregik i tæt og god dialog med både hans egen leder og skolechefen. Målet var at skabe en ny model, hvor Mustafa Arslan fortsat kan lægge sin faglighed på ungeområdet – blot uden det overordnede lederansvar, der konstant krævede hans akutte tilstedeværelse.

Den 17. august startede han i sin nye funktion. Og da han kort forinden trykkede ”send” på sit offentlige opslag om beslutningen, var det hverken med vemod eller ængstelse.

- Det var faktisk en rigtig god følelse. Jeg følte mig lettet og optimistisk. Beslutningen havde været længe undervejs, så jeg glædede mig bare til at tage hul på et kapitel med mere luft i kalenderen, forklarer han.

Når en lokalpolitiker vælger at sige en lederstilling op for at hellige sig et politisk udvalgsformandskab, fanger det mediernes opmærksomhed. I et indslag på TV MIDTVEST faldt der en bemærkning fra Mustafa om, at hvis den manglende lederløn kunne mærkes på budgettet, måtte der bare "mere rugbrød på bordet".

Det fik mange til at studse i en tid, hvor de fleste ellers kæmper mod stigende priser. Men spørger man hovedpersonen selv, var udtalelsen mest af alt udtryk for en jordnær, jysk humor.

- Det var i sandhed sagt med et glimt i øjet,« smiler han. »Selvfølgelig har vi vendt hverdagsøkonomien derhjemme. Men heldigvis står vi et godt sted. Vi kommer overhovedet ikke til at mærke den store forskel i hverdagen, og beslutningen er bestemt ikke taget med udgangspunkt i penge.

For Mustafa Arslan handler det i sidste ende om at gøre op med idéen om, at succes altid måles i løntrin og titler.

- Man skal absolut ikke undervurdere værdien af at trives i sit arbejdsliv. Selvfølgelig skal man have en ordentlig løn, men for mig er det alle pengene værd at give afkald på nogle tusinde kroner om måneden, hvis det giver mere arbejdsglæde, bedre balance i familien og større trivsel i hverdagen.

Selvom arbejdsroen over det nye kapitel har sænket sig, lægger Mustafa Arslan ikke skjul på, hvad der bliver det sværeste ved ikke længere at stå i spidsen for Heltidsundervisningen.

- Det bliver helt sikkert relationerne. Kontakten til de unge og deres forældre. At følge deres udvikling tæt og opleve de øjeblikke, hvor det faktisk lykkes at skabe en positiv forandring for et ungt menneske – det har været min helt store drivkraft i alle årene, fortæller han.

Erfaringerne fra gulvet tager han til gengæld med sig direkte ind på rådhuset. Formandsposten for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget handler i høj grad om menneskeskæbner, der er kommet i klemme.

- Det vigtigste, jeg har lært i arbejdet med de udsatte unge, er, at de næsten aldrig står alene med problemerne. De kommer ofte fra familier, som kæmper på flere fronter samtidig. Hvis vi som kommune vil skabe løsninger, der reelt holder, nytter det ikke noget kun at kigge på det enkelte barn. Vi skal tænke hele familien ind, understreger udvalgsformanden.

Med lederansvaret lagt fra sig er tidsplanen ryddet til den politiske opgave. Hvor posten som menigt udvalgsmedlem tidligere kunne klares om aftenen og i weekenderne, kræver formandsrollen en helt anden synlighed.

Nu er der overskud til at deltage i møder med borgmesteren, sparre tættere med de øvrige udvalgsformænd og i det hele taget være fysisk til stede på de institutioner og tilbud, som udvalget træffer beslutninger om.

- Social- og arbejdsmarkedsområdet er økonomisk set kommunens største udvalg. Det er et enormt ansvar. Mine byrådskolleger og bagland har vist stor forståelse for min beslutning, for de ved godt, hvor meget det her område kræver, hvis det skal drives ordentligt, siger Mustafa Arslan.

Målet for det kommende år er derfor helt krystalklart for den 40-årige lokalpolitiker:

- Hvis jeg om et år kigger tilbage, vil jeg betragte det her som den helt rigtige beslutning, hvis borgerne og vores samarbejdspartnere oplever, at Social- og Arbejdsmarkedsområdet er blevet mere synligt, nærværende og tilgængeligt. Det fortjener området – og det fortjener borgerne.