Gå til hovedindhold

DOT udvider uden for Norden

DOT

Galco Steel Ltd. har fire fabrikker i Irland og én i Nordirland. Hovedkvarteret i Dublin vil fortsat være omdrejningspunkt for aktiviteterne.

DOT i Fasterholt udvider forretningen: Opkøber Irlands førende varmforzinkningsvirksomhed, Galco Steel Ltd. med fem fabrikker

Den danske overfladekoncern DOT A/S (DOT) tager et historisk skridt og udvider for første gang uden for Norden. Med opkøbet af den irske varmforzinkningsvirksomhed Galco Steel Ltd. (Galco) etablerer DOT sig som en markant aktør på det irske marked og styrker sin position inden for korrosionsbeskyttelse af stål.

Galco, med hovedsæde i Dublin, råder over fem fabrikker og betjener en bred kundebase inden for byggeri, infrastruktur, landbrug og industri. De over 300 medarbejdere fortsætter på uændrede vilkår, ligesom den nuværende ledelse forbliver i virksomheden.

Henrik Steen-Jørgensen, administrerende direktør for DOT, ser opkøbet som en naturlig forlængelse af koncernens udvikling:

”Vi har gennem en årrække opbygget en stærk position i Norden. Med opkøbet i Irland tager vi det første skridt uden for vores hjemmemarkeder. Vi får med det samme en betydelig markedsandel og en solid platform for yderligere vækst,” siger han.

Muligheden opstod, da familieejede Galco i 2025 begyndte at søge nye ejere. Henrik Steen-Jørgensen uddyber:

”Vi kigger løbende efter interessante forretningsmuligheder – også uden for Skandinavien. Galco er en veldrevet organisation med moderne fabrikker og en kultur, der matcher vores egen. Ud over varmforzinkning tilbyder de også industriel maling, hvilket styrker vores samlede kompetencer. For Quinn-familien var det afgørende at finde en ejer, der deler deres værdier – og det gør vi.”

Fælles ambitioner og stærkt lokalt engagement

Galco blev grundlagt i 1967 af Joseph Quinn og har siden været Irlands førende varmforzinkningsvirksomhed. Virksomheden har hidtil været ejet af Joseph Quinns døtre, som ser DOT som den rette partner til at føre virksomheden videre. Navnet Galco forbliver uændret, og Ed Byrne fortsætter som Group Managing Director.

”DOT er en international koncern med stor faglighed inden for varmforzinkning. De har en klar strategi, respekt for historien og visioner for fremtiden – det var afgørende for Quinn-familien. Der var flere interesserede købere, men vi er overbeviste om, at DOT er den bedste løsning for både medarbejdere og kunder,” siger Ed Byrne.

Han tilføjer, at Irland har en stærk industri- og byggeaktivitet, og at de klimatiske forhold stiller høje krav til holdbare løsninger:

”Vi har fire irske lokationer og én fabrik i Nordirland. Vores dialog med DOT viste hurtigt, at vi deler værdier og ambitioner om kvalitet, tilgængelighed og kundeservice. Vi ser frem til samarbejdet med vores nye ejer og takker Quinn-familien for det solide fundament, de har skabt.”

DOT A/S og Galco Steel Ltd. har aftalt ikke at offentliggøre købssummen. 

 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • MES
    MES
  • camp 20
    camp 20
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.