Gå til hovedindhold

Dom i sag om brandstiftelse i bl.a. Brande

Seks unge blev dømt for brandstiftelse.

Seks unge dømt for at sætte ild på landejendomme, og tre frikendt i samme sag. 

Retten i Herning har i dag fundet seks unge mellem 22 og 25 år skyldige i at sætte ild på en række landejendomme i en periode fra april 2022 til februar 2023. Tre tiltalte i sagen er blevet frikendt.
"Det er en usædvanlig sag, og det er klart, at der er tale om alvorlig kriminalitet, når man sætter ild til privat ejendom. Jeg er tilfreds med, at retten kommer frem til samme konklusion", siger specialanklager Stinne Ørving.

De dømte har under sagen alle forklaret, at de havde en interesse for at besøge forladte ejendomme, men de nægtede i det store hele ildspåsættelse.

De seks blev idømt mellem 3 måneder og to et halvt års betinget fængsel. Den 23-årige mand, som blev idømt sammenlagt to et halvt års fængsel, fik dog en kombinationsdom, som indeholder seks måneders ubetinget fængsel.

De unge mænd er dømt for i forening at sætte ild til og forsøg på at sætte ild til landejendomme i seks forskellige forhold. De er også dømt for i et tilfælde at have sat ild til en bil. To af mændene er dømt for et enkelt af forholdene, imens andre er dømt for to, tre og fem forskellige forhold.

I alt er der ved brandene beskadiget ejendom for sammenlagt cirka 1,4 millioner kroner. Landejendommene lå i landområder i Silkeborg, Brande, Herning og Holstebro kommuner.
Retten fandt det bevist, at de unge i nogle tilfælde brød ind og satte ild i halmballer som spredte sig til bygninger. I et andet tilfælde antændte de ild i en campingvogn, som spredte sig til en bygning.


Alle de tiltalte modtog dommen.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • camp22
    camp22
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande
    07 jun.

    Afskedsgudstjeneste med Anne Dolmer

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Brande Kirke
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.