Det skrev vi om i marts måned
Ingen ulve i Danmark er udsat
Fasterholt Forsamlingshus var fyldt til bristepunktet da Simon Bomholt og Eskil Nielsen, ulvetrackere for Ulveatlas ved Naturhistorisk Museum i Århus, fortalte om ulvene i Danmark og forsøgte at aflive myter og fortælle om fakta omkring ulvene.
Det skete tirsdag aften og 150 fremmødte fik en både spændende og informativ aften
Af Villy Guldbrand Jensen
- Vi hørte Simon og Eskils foredrag på Harrild Hedes Venners arrangement for et stykke tid siden og tænkte, dem må vi have til Fasterholt, fortæller kasserer for Fasterholt Forsamlingshus, Leif Olsen, der hurtigt kunne tænde den røde lampe.
- Vi har lukket lige så mange ind som vi må, så det må siges at være en succes, lød det fra ham inden han gav ordet til de to ulvetrackere, Simon Bomholt og Eskil Nielsen.
Aftenens foredrag var ikke et for eller imod ulve.
Der var heller ikke lagt op til en debat om regulering eller bortskydning af ulve i Danmark.
Simon og Eskils agenda var at give folk så stor og bred orientering om ulven og dens færden som muligt.
Og det lykkedes til fulde.
De tos fascination af det store dyr skinnede tydeligt igennem og det smittede af i forsamlingen, der talte op til flere jægere, som for nogles vedkommende på forhånd havde et anstrengt forhold til ulvene.
Men de måtte anerkende den store viden og indsigt de to foredragsholdere havde om ulven.
Ulven første gang
Simon Bomholt arbejder til dagligt som skolelærer på Artium i Brande, og en dag i 2013 kom en af hans elever og fortalte at en ulv havde brudt ind til deres får og bidt mange ihjel.
- Jeg kan huske jeg tænkte: Ja, ja, det er godt med dig.
Men da jeg så hørte nyhederne om aftenen fandt jeg ud af at eleven havde ret, og det tændte min interesse for det store rovdyr.
Tænk, at vi havde en ulv lige uden for Brande – det fandt jeg vildt spændende.
Jeg har altid interesseret mig for naturen men nu fik jeg lige pludseligt et nyt dyr at følge, og det har siden grebet om sig.
Vi – Eskil og jeg – bruger sammen med andre trackere mange timer på at samle spor ind efter ulve og forsøge at filme dem, enten fra vildtkameraer eller med vores egne fotografiapparater.
Når vi siger spor efter ulve, så er det primært deres efterladenskaber, som vi samler op og sender ind til Naturhistorisk Museum.
Her bliver der taget DNA-spor og man kan finde ud af hvad ulven har spist og hvor den kommer fra.
- Det er utroligt vigtigt at vi kan følge hver enkel ulv, som ofte flytter sig mange kilometer i løbet af kort tid, fortalte Simon Bomholt, der tit selv går mange kilometer for at følge ulvespor.
Ofte i området ved Borris og på Harrild Hede.
Hver ulv sit nummer
På Naturhistorisk Museum har man oprettet en hjemmeside der hedder Ulveatlas.dk, her bliver alle informationer lagt ind.
Det er også til Ulveatlas folk skal henvende sig hvis de ser en ulv eller finder et dyr der er dræbt af en ulv.
Ved hjælp af DNA sørger man for at lokalisere hver enkel ulv og ved hjælp af bl.a. vildtkameraer indsamler man oplysninger om ulvene og dermed kan følge med i hvor mange individer der befinder sig i landet.
P.t. er der registreret mellem 75-80 ulve indenfor Danmarks grænser – alle i Jylland.
Det fik en fra salen til at spørge hvorfor der ikke er registreret ulve på Fyn og Sjælland.
- De kan sagtens svømme over Lillebælt, men forholdene på Fyn og Sjælland er ikke velegnede til ulve, forklarede Simon Bomholt.
Der mangler skov og hede som vi har i Jylland. Den eneste skov der er stor nok på øerne, er Gribskov.
- Men jeg har selvfølgelig også hørt forslagene om at bedøve ulvene og sende dem til København.
Jeg har så også hørt københavnernes svar:
Kom bare med ulvene, så kan i få nogle af Loyal To Family medlemmer og lidt Brøndby supporters til gengæld!
De første hvalpe i Nørlund
I 2023 registrerede vi en han ulv som vi kunne spore tilbage til Tyskland. Og vi håbede på at der skulle dukke en mage op så de kunne få hvalpe.
Og pludselig så vi på kameraet at en yndig hun kom til syne – og så sagde vi Yes!
Men det var ikke ens betydende med at der kom hvalpe, men vi fulgte dem tæt via vildtkameraer, og endelig i 2024 så vi en hvalp der trillede rundt i en vandpyt og senere fangede vi 4 hvalpe på vildtkameraet og til slut kunne vi registrere 5 hvalpe.
Den ene er så senere blevet kørt ihjel nær Isenvad.
Det skete i januar måned 2025.
Den vejede på det tidspunkt 39 kg. Og maveindholdet viste at den levede af kronvildt.
I løbet af tiden siden man fandt den første døde ulv i Thy er 19 ulve forsvundet i Danmark – og ikke registreret i vores nabolande.
Herudover er 5 kørt ned.
De 19 er forsvundet under det der af forskerne kaldes kryptisk dødelighed, og ikke naturligt død hvor de er genfundet, lød det fra Simon Bomholt.
DNA fortæller ulvenes historie
Et af de historier der kører, er at de første ulve skulle være blevet fragtet til Danmark i bil og sat ud.
- Det kan vi total afvise. Ved hjælp af DNA kan vi se at mange ulve har taget den lange tur fra midt i Tyskland op gennem Jylland, fortalte Simon Bomholt.
Vi kan bl.a. se at de er gået gennem Slesvig Holstein, hvor der ikke er mange hjorte og de har derfor måttet ty til husdyrene for at få føden, og dermed har vi kunnet samle deres DNA sammen.
Det er også på den måde vi kan registrere hver enkel ulv, og se hvor den stammer fra og vi kan se, når et par finder sammen, om de er ubeslægtede.
På et spørgsmål fra salen om hvor mange ulve Danmark kan rumme, lød svaret:
- Det er fødemængden der afgør det, og i Danmark har vi en kæmpe bestand af rådyr og kronhjorte. Derfor er forskernes bud 300, men det kan være færre eller flere, men både fødemængde og arealer gør det muligt.
Hvis der kommer for mange ulve, regulerer de også sig selv, lød det fra Simon Bomholt.
Hvad man så rent politisk beslutter sig for er en anden sag.
Oksbøl ulvene
Den megen medieomtale der har været omkring ulvene i Oksbøl, blev selvfølgelig også berørt.
- Vi er kede af at historierne i medierne ofte ikke fortæller den rigtige historie. I forbindelse med Oksbøl har vi set video på nettet som en mandlig bilist selv har lagt ud, hvor han jagter ulve i sin bil ind gennem Oksbøl by.
Det var hvalpe som er mere nysgerrige og derfor havde forvildet sig ind i byen.
Hvalpe der er fra maj måned i 24 er lige så store som deres forældre og kan derfor være svære at skelne fra de voksne som er meget mere sky, forklarede Simon Bomholt, der også undrede sig dybt over at folk, f.eks. i deres sommerhuse fodrer kronhjorte, der kommer helt op til deres huse.
Det er det samme som at invitere ulvene på besøg!
I øvrigt så siger reglerne i Danmark at hvis der er problemulve så er miljøstyrelsen forpligtet til at bortskyde den – det er dog ikke sket endnu i Danmark, men i Tyskland er det sket to gange.
Men indrømmet, vi syntes det er fedt at de er her, lød det fra Eskil og Simon, der dog udmærket forstod de fåreavler der havde haft besøg af ulvene.
Det er selvfølgelig ikke sjovt at se sine får bidt ihjel, men får har den dårlige vane at de samler sig i en flok på midten af marken, når der kommer en ulv ind i indhegningen. Det har de lært fra de hunde der driver dem.
Derfor bliver så mange får bidt ihjel. Normal vil en ulv kun dræbe et bytte og så æde af det, men når de står så tæt, så fristes de til at bide flere ihjel. Hvis det gik efter ulvenes ønsker, så ville de komme tilbage senere og hente de døde får, men da har landmanden allerede fjernet dem.
Så målet må være at få lavet så sikre indhegninger som muligt, lød det fra de to ulvetrackere der mindede forsamlingen om at der hvert år bliver udbetalt erstatning til fåreavlere, mens markskaderne til landmænd for skader forvoldt af kronvildt er mange gange større.
Blot for at sætte det i perspektiv.
FAKTABOKS:
Ulve i Danmark
Der har været ulve i Danmark frem til 1812, hvor den sidste ulv blev skudt ved Estvadgård ved Skive.
At ulve blev udryddet i Danmark, kan vi takke Danmarks konger for. Det startede med Chr. Den 4., der skulle bruge maser af tømmer til sin krigsskibe, og derfor nærmest tømte Jylland for træer.
Det betød at kronvildtet ikke havde nogle steder at gemme sig, og derfor stille og roligt døde ud.
For at få føden måtte ulvene derfor kaste sig over husdyrene, og det fik kongen til at befale udryddelse af rovdyret.
Det skete ved at man i mange år jagtede dem, og til sidst gik i kæder op gennem Jylland og total udryddede ulven, som først er vendt tilbage næsten 200 år senere.
