Gå til hovedindhold

Det skrev vi om i februar måned

Nyt flygel

Kirkens nye flygel indvies

Det har stået på ønskesedlen længe – nu står den der.

Brande Kirkes nye flygel – et Bösendorfer flygel bygget i Østrig tilbage i 1972 og nyrenoveret.

På torsdag indvies den!

Af Villy Guldbrand Jensen

I efteråret 2024 blev Brande Kirke genindviet efter en større renovering og modernisering.

Nu kommer prikken over i´et – et flygel der stolt bliver vist frem af kirkens to organister Jesper Rahbæk Jespersen og Eunjin Dey.

- Vi var rundt og se på flygler fire steder i landet, og i Århus stod den der – et flot Bösendorf flygel med den helt rigtige lyd, fortæller Jesper Rahbæk Jespersen, der viser sangbunden på flyglet – skabt af Sitkagran, der er vokset i 800 meters højde og giver en træbund i flyglet der skaber den helt rigtige sangbund for lyden.

Flyglet har en pris på omkring 400.000 kroner men Brande Kirke er så heldigt stillet at to sponsorer meldte sig på banen med beskeden:

Den vil vi gerne betale!

Det var Peter Stubkiær og MES-Puljen – begge fra Brande.

Flyglet har tidligere stået i en koncertsal i København og efter et ophold i en udstilling i Århus kom den i november måned til Brande Kirke, hvor den er blevet stemt og rettet til, så den passer til kirkerummet rent lydmæssigt.

Har mange fordele

På spørgsmålet om hvad et flygel kan tilbringe kirken, der jo i forvejen har et flot orgel, lyder svaret fra Eunjin Dey:

- Moderne salmer gør sig faktisk ofte bedre på klaver eller flygel, og så betyder det meget at vi, når vi entrerer med musikere der skal underholde i kirken, kan fortælle at vi rent faktisk har et Bösendorfer flygel i kirken de kan benytte.

Ja, det bliver måske lidt nemmere at tiltrække kunstnere fremover.

Flyglet har en vægt på 400 kg. Og til daglig står flyglet placeret under prædikestolen og når den skal i brug køres den ud midt i rummet.

Det sker på de 4 hjul der er under flyglet, men til at beskytte hjulene er der sat 4 plader på hvert hjulsæt, og derfor kræver det en donkraft for fjerne disse inden flyglet skal skubbes ud i rummet.

Stemmes to gange årligt

Flyglet er bygget op med et utal af strenge, der skal justeres og stemmes. Det foregår via et panel i flyglet hvor den tilkaldte klaverstemmer benytter sig af en hel taske fyldt med værktøj.

Ca. to gange årligt forventer Jesper og Eunjin at de skal have besøg af en stemmer.

Han var der også da flyglet første gang skulle fylde kirkerummet med toner, og her blev flyglets toner afpasset efter kirkerummet.

- Der er et træk på op til 20 tons på strengene, så det er ikke uden betydning at det er en professionel der klarer det at stemme flyglet, fortæller Jesper Rahbæk Jespersen.

Til gengæld så er både jesper og Eunjin overbeviste om at flyglet holder mindst deres tid ud.

Klassisk musik derhjemme

På spørgsmålet om hvad de to organister lytter til derhjemme, er begge klare i spyttet: Klassisk musik!

- Jeg lytter til Beethoven, lyder det fra Jesper Rahbæk Jespersen, og skulle jeg en dag ende på en øde ø, så bliver det også Beethovens musik jeg vil tage med mig.

Eunjin Dey er mere til Chopin og Liszt.

- Men jeg har store døtre derhjemme, så jeg lægger også øre til populærmusikken.

På torsdag skal Eunjin og Jesper give prøver på blandt andet 4-hændigt spil på det nye flygel og Hulda Askjær, formand for Menighedsrådets formand Eigil Jessen Hansen holder taler ved indvielsen af flyglet og Jesper Rahbæk Jespersen vil fortælle om flyglet.

Alle fire opfordrer folk til at komme og få en aften med skøn musik og fællessang.

Tidspunktet kan ses i Brande Bladets kalender på hjemmesiden www.brandebladet.dk.

 

Nyt flygel
Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Udsalg
    Udsalg
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Jette
    Jette
  • BrandeRocker
    BrandeRocker
  • Uge 3
    Uge 3

    Kalender

    23 jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    27 jan.

    Baby salmesang i Brande Kirke

    Arrangør: Helle Søgaard
    Sted: Brande Kirke
    30 jan.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Arne Holst-Larsen
    Sted: Sognegården i Brande
    07 feb.

    Anders Blichfeldt på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    17 feb.

    Ordinær generalforsamling Uhre Vandvæk

    Arrangør: Uhre Vandværk
    Sted: Pakhuset ved Uhre Gl. Købmandsgård

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.