Gå til hovedindhold

Det skrev vi om i august måned

St. Hippolyt

Vi er stolte fleksjobbere

Af: Anne-Marie Pedersen

Sten Albin Kragh og Heidi Lunderskov arbejder begge i handelsvirksomheden St. Hippolyt A/S på Øgelundvej ved Blåhøj Kirkeby.

Sten har været i virksomheden i 5 år, hvor han startede i praktik og i dag er ansat som lagermedhjælper på 15 timer om ugen. Heidi har været en del af virksomheden de sidste 3 år, og er i dag ansat som bogholderiassistent med 14 timer om ugen. Begge igennem en fleksjobordning med Ikast-Brande Kommune.

Rummelighed og tryghed

Både Sten og Heidi er glade for den mulighed de har fået af Line R. Kofod – direktør i St. Hippolyt A/S.

Sten fortæller, at han efter efterskolen ikke vidste hvad han skulle.

- Jeg kunne ikke se mig selv tage en uddannelse eller gå ud og tage et ”normalt” job. Det at jeg fik muligheden for at starte op herude i praktik har bare været så godt. Her har jeg fået muligheden for at udvikle mig på en måde, som jeg slet ikke havde troet muligt. Her er plads til rummelighed og udvikling i vores eget tempo, lyder det fra Sten.

Fra Line lyder den samme taknemmelighed.

- Jeg er født og opvokset på landet, men nogle dumme valg i livet gjorde, at jeg fik PTSD og her oveni en slem depression. Jeg endte i et dybt hul, hvor også social angst indfandt sig. Det gjorde, at det var svært for mig at komme nogle steder. Inden jeg kom herud, var jeg på flere forskellige fabrikker, men det fungerede bare ikke. Til sidst kom jeg med i det der hedder Jobsporet i Ikast-Brande Kommune og her så jeg en folder fra virksomheden St. Hippolyt A/S. De lavede hestefoder og jeg er selv gammel hestepige, så det tiltalte mig. Den vej kom jeg i kontakt med virksomheden, smiler Heidi og forsætter, - for mig har det betydet noget, at det er en mindre virksomhed og så har der fra starten bare været en god opbakning og forståelse. Ikke bare fra ledelsens side, men fra alle de ansatte. Man føler man er en del af fællesskabet her. For mig og i forhold til den sociale angst, så er tryghed virkelig vigtig. Men der har Line været virkelig god til at skabe nogle trygge rammer. Tænk sig, at jeg startede ude på lageret og var meget usikker, til i dag at sidde på kontoret og tage telefonen, når den ringer. Så for mig har de sidste 3 år været en rejse, - også på det personlige plan! Selv på hjemmefronten har min familie lagt mærke til, at jeg har ændret mig og er blevet et gladere menneske. Det er simpelthen blevet med glæde, at jeg møder ind på job, lyder det fra Heidi.

Fælles forståelse

Sten og Heidi fortæller videre, at en anden god ting ved at arbejde i virksomheden er, at de har hinanden.

- Vi har en rigtig god pingpong sammen og vi bruger hinanden i hverdagen. Vi er jo startet op på samme måde, med nogle af de samme vilkår, dog med forskellige udfordringer. Men det gør, at vi kan bruge hinanden – her er ingen fordømmelse. Vi har en god jargon og er gode til at grine af hinandens finurligheder, griner Heidi og Sten.

Tro på fremtiden

Både Heidi og Sten ser lysere på fremtiden end de længe har gjort.

- Vi er begge stolte over, hvor langt vi er kommet og vi vil gerne begge sende en tak til både Line og Ingerlise for at tro på os og tage os ind i virksomheden, lyder det samstemmende fra Heidi og Sten.

 

Fra Sten lyder det, at han lige nu ikke har planer om at øge sit timeantal, men håber da på sigt at det lykkes.

- Den største udfordring for mig, er min OCD. Jeg vil gerne, at alt skal være perfekt og det kan godt være en hæmsko for min effektivitet. Så det skal jeg arbejde med, smiler Sten og Line tager over, ja – det er lidt det samme med mig. Jeg skal lære, at det er okay at lade nogle ting ligge til næste gang jeg kommer. Mit bord behøver ikke at være ryddet, når jeg går hjem, lyder det fra Heidi.

Både Sten og Heidi håber, at kunne blive i virksomheden længe endnu. – Så længe vi hver især oplever positiv personlig udvikling, så bliver vi selvfølgelig her, afslutter de begge med et stort smil.

Over snakken, som jeg - Brande Bladets udsendte - har med de jo fleksjobbere, mærker jeg pludselig en stolthed! Ikke over mig selv, men over de to mennesker, som sidder over for mig. Tænk sig at sidde og være så åben og ærlig over emner, som for nogle er så tabubelagte at snakke om. Så herfra skal lyde en stor tak til jer begge. En tak for så åbent og ærligt at dele jeres historie. Det er respekt værdig.

 

 

 

St. Hippolyt
Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • Markedsdag i Skarrild
    Markedsdag i Skarrild
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Camp
    Camp
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Store Bededag
    Store Bededag
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Agroland
    Agroland
  • Flyvergraven
    Flyvergraven

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    30 apr.

    Varme hveder, lys og salmesang

    Arrangør: Anne dolmer og aktivitetsudvalget Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.