Gå til hovedindhold

Det kan være dyrt at lukke klamphuggerne ind i dit hjem

Leif Nørgaard Jensen

Af Martin Rosborg, formand for TEKNIQ-råd Midtjylland, Leif Nørgaard Jensen, næstformand i TEKNIQ-råd Midtjylland, Per Møller Christensen, formand for TEKNIQ-råd Nordjylland, Tomas Kudsk, formand for TEKNIQ-råd Sjælland, Lars Dyrstrøm, formand for TEKNIQ-råd Hovedstaden og Lars Petrowsky, formand for TEKNIQ-råd Syddanmark

Stadig flere midtjyske boligejere bruger uautoriserede firmaer til at fifle med el- og vvs-installationer. Det kan ifølge det regionale TEKNIQ-råd være farligt for både sikkerheden og pengepungen.

Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det sikkert også.

Det gælder også el- og vvs-installationer, hvor vi desværre oplever, at mange firmaer pynter sig med lånte fjer og påstår, at de har den lovpligtige autorisation, uden det er tilfældet. Samtidig lader stadig flere boligejere sig tilsyneladende friste af de lidt for gode tilbud og åbner dørene for ”håndværkere”, der uden den nødvendige viden begynder at fifle med husets installationer.

I hvert fald viser helt nye tal fra Sikkerhedsstyrelsen, at antallet af anmeldelser om ulovlige el-, gas- og vvs-installationer bliver ved med at stige. Samtidig ser vi stadig flere eksempler på, at de firmaer, der reklamerer med at være ”autoriserede”, uden at det er tilfældet, blæser højt og flot på de henstillinger, de får.

Der er med andre ord god grund til, at du som boligejer er årvågen og tjekker (for eksempel ved at søge efter virksomheden på www.tekniq.dk), om den virksomhed, du er ved at lukke ind i dit hjem, nu også er i stand til at løse opgaven forsvarligt og lovligt.

For det kan blive en både dyr og risikabel oplevelse, når klamphuggerne banker på. For det første så er el- og vvs-installationer ikke noget, man skal spøge med. Bliver de udført forkert eller mangelfuldt, kan det ende med både vandskader og i værste fald ildebrande. Skader, som forsikringsselskaberne ofte ikke dækker.

Og problemerne ER store. Sidste år viste en undersøgelse blandt TEKNIQ’s medlemmer, at mere end 75 procent af dem havde oplevet at blive kaldt ud til kunder for at udbedre fejl, der efter alt at dømme var udført af uautoriserede klamphuggere. På den måde kom kunderne til at betale to gange for det samme arbejde.

Desværre kan der gå flere år, fra en uautoriseret virksomhed bliver anmeldt, og til straffen falder. Det er utilfredsstillende og betyder, at klamphuggeriet kan få lov til at fortsætte alt for længe. Det skal vi have ændret på – både med hurtigere sagsbehandling og langt større straffe.

Men første skridt bør altså være, at boligejerne går langt udenom de uautoriserede firmaer og på den måde sikrer både helbred og pengepung.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.