Det gamle sygehus i Brande skal genfødes som borgernes hus!

En arbejdsgruppe bestående af Dina Blomstrand, Lone Østergaard, Anja Norn og Lotte Stoltenborg er ved at lægge sidste hånd på et spændende projekt. Bygningerne, der gennem årenes løb har rummet det gamle sygehus, demensboliger og vandrerhjem, skal være et centralt samlingssted for byens borgere og dermed genfødes til de fremtidige behov i en by af Brandes størrelse. Det gamle sygehus er en ikonisk bygning i Brande, og det ses bl.a. tydeligt i de læserbreve, der har været i Brande Bladet, at huset ligger branditternes hjerte nært. Det er nu, vi skal vise at Brande står sammen om at skabe rammerne for byens fremtidige udvikling. Arbejdsgruppen har allerede fået fuld opbakning til projektet af brande.dk, Borgerforeningen, Handelsstandsforeningen samt "360° Brande". Bygningerne skal bl.a. fortsat fungere som vandrerhjem, rumme byens foreningsliv, indsluse tilflyttere til byen og meget, meget mere. Folkeaktier På Foreningsmarkedet på lørdag d. 27. januar fra 10-14 i RemisenBrande vil arbejdsgruppen sammen med Borgerforeningen sælge folkeaktier og fortælle yderligere om projektet. Ved køb af folkeaktier får man samtidigt et års gratis medlemskab af Borgerforeningen.

Kommentarer

Jeg ønsker arbejdsgruppen held og lykke.
Jeg har kørt den samme ide med posthuset på Lille Torv i Ikast.
Hvis I vil have mit oplæg hertil, så send en mail.

Hvad skal Brande med et kulturhus mere??? Vi har jo et flot sted omme i remisen. Jeg mener byen bør bakke op om noget som vi allerede har i stedet for at fylde penge i et sort hul som sygehuset er.
Også bruge penge på noget vi har brug for, Vi skal ha en ny skole, den har vi brug for,

 

OBS 

Remisen Brande er en forretning, som skal tjene penge proffessionelt, - penge som amatørlivet ikke har!

 

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul