Gå til hovedindhold

Det dårlige klima i skoleklassen  ( byrådet !)

Jan Lorenzen

Skoleklassen havde igennem flere dage diskuteret den årlige tur, hvor alle glædede sig til at komme afsted.

Til sidst var samtlige i skoleklassen enige, og alle 23 glædede sig fantastisk meget til den fælles tur. Alt var planlagt, økonomien var på plads, alle var enige om de store indkøb og forberedelserne til turen.

Dog, lige pludselig, besluttede Paul – som allerede har fuldskæg, at hvis Dorte, Sune og Bjarne skulle med på den fælles tur, så ville han ikke med. Bo Laurits, som troede han bestemte det hele i klassen, kunne godt se, at det her var noget skidt, og at han nu skulle vælge imellem fællesskabet eller lade den stærke Paul vinde, så der var ro på klassen.

Stærke Paul fik derfor sin vilje og Bo Laurits syntes derfor også, at kun 20 ud af 23 i klassen skulle med på den fælles tur.

Således drog de 20 fra klassen afsted, mens Dorte, Sune og Bjarne stod tilbage på perronen.

Senere fandt forældrene ud af, hvad der var sket, og der kom nogle vilde protester. Lige pludselig kom al sympatien på Dorte, Sune og Bjarne.

Sådan kan man da ikke behandle hinanden. De var jo alle sammen enige omkring den fælles tur osv.

Selvfølgelig har hele klassen tit været uenige omkring nogle emner, men det har jo aldrig været særligt slemt. Engang blev Dorte, Sune og Bjarne beskyldt for at forstyrre i timerne. De foreslog derfor, at der skulle være live-streaming, så alle forældrene kunne se, at de faktisk var fornuftige og stillede relevante og konstruktive spørgsmål.

De 20 andre syntes at live-streaming var en rigtig dårlig ide. Underligt - når det nu var de 20, som ikke var tilfredse med den opførsel og spørgelyst, som Dorte, Sune og Bjarne havde. De 3 havde ikke noget imod åbenhed og kendskab til processerne.

Det gav ligesom ikke rigtig nogen mening alt sammen.

Sådan er der så meget, man ikke forstår i skoleklassen. Heldigvis kunne forældrene godt se det skøre i hele denne situation.

Jeg ønsker hele Ikast-Brande et rigtig godt valg d. 18. november – husk at stemme med fornuften.

Jan Lorenzen, bestyrelsesmedlem, Fælleslisten Ikast-Brande 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Biomar
    Biomar
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • camp 33
    camp 33

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.