Året er 2016, og Ikast-Brande kommune bliver pålagt opgaven at huse et udrejsecenter på Kærshovedgård af den daværende Venstre-minister Inger Støjberg. 

Det er ikke en opgave, der vækker ret stor begejstring i en lokalbefolkning og slet ikke i en lille by af Bordings størrelse. Det er selvfølgelig ikke alle beboere på udrejsecentret, der giver anledning til bekymringerne, men særligt nogle af de, der er dømte for grov kriminalitet.

Derfor er det også med stor ærgrelse, at jeg modtog nyheden om, at SF og de borgerlige partier i Folketinget fik stoppet planerne om at få flyttet de tidligere dømte fra Kærshovedgård til et nyt udrejsecenter på Langeland. Jeg tror, det kunne aflaste de tilbageværende beboere på udrejsecentret og give lokalsamfundet i Bording lidt ro.

Jeg håber, SF og de borgerlige partier tager imod Tesfayes invitation til at byde ind med realistiske løsninger, men jeg tør nok ikke holde vejret i spænding. Og bare lige inden nogle skulle trække Lindholm-kortet: det var og er et populistisk forslag, der ville koste skatteyderne en formue, ja faktisk op imod 2 millioner kroner pr. beboer om året, eller det der samlet set ville svare til mere end 500 flere sygeplejersker ansat i vores sundhedssektor. 

Der findes ikke en placering, hvor der ikke er et lokalområde, der vil blive påvirket, og det er uagtet, om placeringen hedder Kærshovedgård, Lindholm, Langeland eller noget helt andet. For de her mennesker, der har afsonet deres straf, har ret til bevægelsesfrihed og kan ikke bare frihedsberøves på ubestemt tid, uden at vi kommer på kant med menneskerettighederne.

Det er muligt, at enkelte partier i blå blok ser stort herpå, men det vil alligevel overraske mig meget, hvis partier som Venstre og Konservative forfalder til det niveau. Den gode løsning findes simpelthen ikke, før vi grundlæggende får reformeret asylsystemet - indtil da ville det faktisk klæde politikerne at forsøge at samarbejde, også om det der er svært.