Gå til hovedindhold

Den bedste medicin er pårørende

Erik Ravn

Af Erik Ravn, landsformand Bedre Psykiatri

Forestil dig at din datter bliver fastspændt til en hospitalsseng, uden at nogen på sygehuset fortæller dig om det. Eller at din kone bliver alvorligt syg, og ingen på afdelingen giver sig tid til at fortælle dig om sygdommen og hvordan du bedst hjælper hende. Lyder det lidt overdrevet? Det er det desværre ikke.

Tusindvis af forældre, ægtefæller og mennesker med psykisk sygdom kan fortælle lignende historier. En undersøgelse, som Bedre Psykiatri har lavet, viser, at to tredjedele af alle pårørende ikke oplever, at de bliver nok inddraget i behandlingen. Det er dybt fortvivlende.

Det er derfor, vi den 10. oktober – på verdens mentale sundhedsdag – går på gaden med budskabet: Den bedste medicin er pårørende. For det er de faktisk. Der er meget, vi ikke ved om psykisk sygdom eller hvordan man bliver rask. Men én ting ved vi: Mennesker med psykisk sygdom bliver hurtigere raske, hvis deres pårørende bliver inviteret med og får en aktiv rolle i behandlingen.

Med kampagnen vil vi gerne give et venligt men bestemt spark bag i til alle, der arbejder med mennesker med psykisk sygdom. Husk nu de pårørende! Husk at fortælle dem om sygdommen og behandlingen. Husk at spørge til, hvad de ved om den syge. Og vigtigst af alt – husk nu at passe på dem. De er under et kæmpe pres og mange må kæmpe hver dag for at holde sammen på familien, jobbet og hverdagen.

Budskabet er også til politikerne: Det betaler sig at støtte pårørende. Når de bliver støttet og har gode vilkår, kan de være en uvurderlig ressource i behandlingen. Det er logik for høns, men når man læser jeres seneste psykiatriudspil, virker det alligevel som om, I har glemt det. 

Og sidst men ikke mindst er budskabet til alle danskere: Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom, og mere end hver tredje af os er pårørende til én med psykisk sygdom. Husk det, tal om det og pas på hinanden. 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.