Foreningen af lokale distriktsaviser holdt årsmøde i Brande forleden. Det foregik i Remisen. Hvor er det dog blevet et prægtigt sted.

I mine mange år som chefredaktør og efterfølgende som foredragsholder har jeg haft mulighed for at besøge konferencecentre, fornemme hoteller og kursus-etablissementer i massevis. Jeg har aldrig oplevet ét, der i den gad kombinerede funktionalitet og stemning. Det er lykkedes at bygge den gamle remise om til et charmerende sted med masser af plads - og alligevel med en gennemført, intim atmosfære. Musikere og andre kunstneriske sjæle må givetvis elske at optræde i Remisen. Og vi andre, der mødes til noget så konkret og prosaisk som faglige møder, bliver også inspireret af de på en gang spændende og smukke lokaler. Remisen er en præstation, som Brande kan være stolt af. Og et smukt eksempel på, hvad mindre byer i Danmark kan præstere.

Der findes mange kultur - eller musik- eller borgerhuse rundt om i landet, men ikke mange i byer af Brandes størrelse. Jeg sidder 150 km. væk og skriver denne klumme. Jeg ved intet om, hvordan Remisen er organiseret eller finansieret. Men det er givetvis en stor udfordring af drive et så imponerende kulturhus i en by af Brandes størrelse. Men Remisen er en kendsgerning. På et tidspunkt, hvor samfundsudviklingen går mod stedse større byer, og hvor lokalsamfundene af samme årsag slås for livet, er det i Brande lykkedes at skabe et aktivitetssted helt ud over det sædvanlige. Det kan altså lade sig gøre - også væk fra storbyerne. Hvis der er mennesker, som orker, mennesker, som VIL! Der hviler et kønt skær af trods over Remisen. Den er der ikke på grund af - men på trods af - tidens tendenser.

Man kommer til en forholdsvis lille by. Man parkerer bag ved det hele. Bliver umiddelbart lidt overrasket over, at Remisen ikke ser ud af mere. Så kommer man ind - og bliver total overvældet. Det er fantastisk. Og opløftende. Remisen er et bevis for, at der kan gro store tanker på små steder. Og jeg tænker på min gamle ven, Lars Lilholt, der skrev en sang for nogle år siden med et smukt omkvæd: Og vi driver mod åbent hav - og mod ukendte kald. Får den lille til at gro…og den store til at længes ind mod land….

Det er jo på en måde, det der nu og da sker i Brande. I drift mod åbent hav og ukendte kald er den lille i stand til at gro - til at vokse i stedet for at nøjes med det sikre. Og så ser det ud til, at små og store i Brande nu og da kan finde ud af at padle i samme retning. Remisen er imponerende. Et fyrtårn for mod og vilje - og god smag.