Af Morten Dickmann
I tirsdags holdt forfatter og præst Gudmund Rask Pedersen foredrag i Brande.

Dobbeltdøren til foyeren står vidt åben, alle stole på nær et par enkelte er besat, og Arne Holst-Larsen byder velkommen til aftenens arrangement i Sognegården, hvor forfatter og præst ved Vær kirke nord for Horsens fjord, Gudmund Rask Pedersen, holder foredrag.
Vi synger en fællessang, mens salmebogen med sin nubrede overflade ligger tungt i mine hænder, og klare sangstemmer fra de mange fremmødte fylder rummet og omkranser de frithængende limtræsspær. Gudmund Rask Pedersen går om bag talerstolen og kigger smilende rundt.
Med citatet fra Leonard Cohens sang Anthem: ”Der er et brud i alting, det er sådan, lyset finder ind,” er temaet for aftenen lagt. Vi kan se frem til en rejse med personlige anekdoter, litteraturreferencer mellem troen og livets faser, fra fødslen til døden, til der hvor også de teologi-uddannede fremmødte blandt publikum må give op: Hvad der sker efter døden.
Alting på hovedet
- Det handler om at gøre sig lille og som barn igen og se verden på hovedet. Selvom jeg lige er fyldt 60 år, tror jeg stadig, at jeg kan gøre dette her, siger Gudmund Rask Pedersen og stiller sig ved siden af talerstolen, bukker sig forover og stikker hovedet mellem benene og kigger bagud.
- Når man er barn og leger gemme, handler det ikke om at blive væk men om at blive fundet igen. Og ja, noget det vigtigste i tilværelsen er at blive fundet; at blive fundet af én, siger han og kigger blinkende på os tilhørere.
Vi bliver ført gennem livet med adskillige litteraturreferencer, blandt andet til Pippi Langstrømpe, der hvor hun taler om sin afdøde mor, mens hun kigger på nattens stjernehimmel: ”Hvor må det være smukt deroppe, når bagsiden af himmeriget ser sådan ud.”
Læs hele artiklen i Brande Bladet i den kommende uge..