Gå til hovedindhold

Cup-sejr til håndbolddrenge

Brande HK's U14-drenge har haft et resultatmæssigt magert forår, der kun har budt på en enkelt sejr og et par uafgjorte kampe siden forfremmelsen til 2. division ved årsskiftet, men i påsken fik de en noget nær perfekt afslutning på sæsonen, da det blev til sejr i B-finalen ved den store ungdomsturnering Hancock Cup i Skive.

I alt havde håndboldklubben 4 hold med ved stævnet, som havde deltagelse af 169 ungdomshold fra hele Danmark samt en håndfuld fra Tyskland.

Sportsligt var niveauet særdeles højt, hvilket meget godt illustreres af, at BHK's U12-drenge, som netop har vundet C-rækken, indkasserede syv nederlag i syv kampe.

Samme facit opnåede klubbens U12-piger i seks kampe, mens U10-pigerne vandt to kampe og spillede en uafgjort, hvilket dog ikke rakte til videre deltagelse.

Det gjorde indsatsen til gengæld for U14-drengene, som i den indledende pulje vandt en enkelt kamp, men tabte de tre øvrige bl.a. til Danmarks formentlig p.t. bedste hold i årgangen, FIF, der netop har vundet den østdanske 1. division med maksimumpoint og også endte som sikker vinder af A-finalen ved Hancock Cup.

De to point sendte Brande i B-slutspillet, hvor det blev til tre sejre lørdag og en plads i søndagens semifinale. Her stod BHK-drengene overfor FIF's tredjehold, som blev besejret med 11-8 efter 8-3 ved pausen og Brande-føring fra start til slut.

I finalen ventede Rødkærsbro, og også her lød slutfacit på 11-8 i Brandes favør, denne gang efter pauseføring på 6-4. Dermed var finalesejren en realitet, og da spillerbussen nåede tilbage til Brande, stod et halvt hundrede forældre klar til at byde de sejrende spillere velkommen hjem efter tre hårde dage i Skive.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.