”Den logrende hale” flytter på landet

Fra 1. april får indehaver af ”Den logrende hale”, Diana Clare Bentley (t.h.) og Helene Jørgensen (forrest) en ny kollega, når Monica Fischer (t.v.) tiltræder som salonens anden hundefrisør.

Midt i november 2014 åbnede Diana Clare Bentley hundesalon midt på Storegade i Brande i de lokaler, som indtil da havde dannet ramme om Vejle Amts Folkeblads lokalredaktion. Halvandet år senere valgte hun at flytte salonen til hjemadressen på Enkehøj, og nu er det snart flyttedag igen: ”Den logrende hale”, som salonen hedder, flytter sammen med familien Bentley/Høgfeldt på landet, nærmere bestemt Alkærlundvej 32 stik syd for Drantum.

Her har familien købt en nedlagt landejendom, som de har været i gang med at istandsætte siden nytår, og 1. april er den længe, der skal bruges til hundesalonen, klar til at tage i brug. Samtidig får Diana Bentley og Helene Jørgensen, som siden maj sidste år har stået for webshoppen, markedsføringen og en stor del af det administrative, en ny kollega, når Monica Fischer tiltræder og dermed fordobler salonens kapacitet.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

 

Kommentarer

Godt gået Diana. Dejligt at se der er vækst og du nu også har skabt arbejdspladser.
Håber selv at kunne tilbyde arbejdspladser i nær fremtid.

Godt gået Diana. Du gøre det så godt. Jeg tror at firmaet vokser ude i fremtiden med den iver og passion du ligger i dit firmaer.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul