Bestseller Village bliver en kæmpe udfordring – men også en unik mulighed for Brande

Af Villy Guldbrand Jensen

- Jeg tror ikke det er gået op for Ikast-Brande byråd endnu hvilken omfang Bestseller Village får, og hvis det bliver så stor en succes som vi tror, bliver man nødt til at få lavet ny infrastruktur, og som jeg læser det er der afsat 0 kroner fra kommunens side, startede formanden for Brande Handelsstandsforening Hans Ulbrichsen sit afsnit om Bestsellers planer om bygning af en by med op til 60 butikker og et højhus med max. højde på 400 meter umiddelbart nord for motorvejen
- De startede med at søge om tilladelse til 30 butikker og nu har de hævet det til 60, og det læser jeg som tegn på at mange har spurgt om der kunne blive plads til en butik til dem også, og det kan nemt blive en kæmpesucces som fuldstændig vil vælte Brande rundt, fortsatte formanden der opfordrede til at alle gik i gang nu, og spille med, blandt andet med at forny Brandes bymidte.

Unik mulighed for Brande
Det her er en unik mulighed for at skabe vækst, og med ildsjæle og ved at stå sammen kan vi også få stor succes, lød det fra Hans Ulbrichsen, der efterlyste flere cafeer, restauranter og oplevelser som sammen med butikkerne i Brande midtby kan skabe mere liv og tiltrække folk.
Han henviste blandt andet til en plan for Brandes bymidte der lå i skuffen, hvor der indgik opførelse af flere højhuse og nedrivning af gamle huse.
Spørgelysten var stor blandt de 35 fremmødte, bl.a. efter lyste Asta Mortensen, Værkstedet, mere viden om Bestseller byggeriet og Lars Heide, Smagshuset, efterlyste plancher og andet der kunne placeres rundt i byen, hvor Bestseller Village blev beskrevet.
For vi vil jo alle sammen gerne være med til at sælge Brande til vore gæster!
Læs mere fra Brande Handelsstandsforenings generalforsamling i næste uges udgave af Brande Bladet.

Kommentarer

Hej Bor i Nørre Snede, altså i kommunen, jeg er helt svimmel af begejstring over det kæmpe scoop det vil give Brande/kommunen, at Bestseller vil opføre sådan er projekt her, vi vil komme på verdenskortet, en helt unik chance for at profellerer kommunen for virksomheder, der skal slå sig ned i Ikast/ Brande kommune, tro der opstår et tomrum, nu da Siemens så småt er ved at fade ud. Hvad angår bestseller, og Troels Holch Poulsen så har jeg stor respekt for at han vælger Brande, der hvor det hele startede, valget kunne jo havde været hvor som helst, og det skal vi i kommunen være ham taknemlig for. Mvh Per Andreasen

- er der nogen der reelt tror på at dette projekt bliver til noget ??

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul