Ny hvalperekord i den danske ulvebestand
Fotograferet med vildtkamera. Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026. Det er flere end året før samt en udvidelse med hvalpe i fire nye revirer, viser en foreløbig status fra Den Nationale Ulveovervågning, der ledes af Naturhistorisk Museum Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet. Samtidig kan ulvebestanden vokse yderligere i både eksisterende revirer – og til potentielle nye områder af landet.
Fra Nordjylland til Sønderjylland
Den foreløbige opgørelse tæller 11 kobler – par med hvalpe – i indeværende år, mod syv i det foregående overvågningsår.
Status er opgjort i august 2026 og viser mindst 61 hvalpe fordelt på de 11 kobler, som er dokumenteret helt fra Nordjylland til Sønderjylland.
Til sammenligning blev der i ynglesæsonen 2025 talt 45 hvalpe delt på syv kuld. Det svarer til en foreløbig stigning i antal hvalpe på 35 % – og antal kobler på 57 % i forhold til 2025.
Det viser et nyt notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Opgørelsen er foreløbig og kan blive justeret, når nye oplysninger eventuelt kommer til.
Hvalpe i fire nye revirer
Sammenlignet med sidste år er Råbjerg, Estvad, Dejbjerg og Løgumkloster kommet til blandt nye revirer med hvalpe. I hvert af de fire områder er der dokumenteret mindst fire hvalpe i 2026.
I Skjern- og Hovbjerg-revirerne er registreret mindst ni hvalpe, mens Klosterhede-reviret har mindst otte hvalpe.
Ulfborg-reviret tæller minimum syv hvalpe, Lille Vildmose mindst seks, Oksbøl mindst fire og Lønborg mindst to.
Alle registrerede ynglerevirer ligger i Jylland.
Mindst 15 revirer nu
Samlet opgør notatet mindst 15 revirer med stedfaste ulve. Et revir er et område, hvor en enlig ulv, et ulvepar eller et ulvekobbel har fast tilhold.
Udover de 11 kobler omfatter opgørelsen to par uden dokumenterede hvalpe samt to enlige revirhævdende hanulve.
Parrene er registreret i Nørlund og Renbæk, mens de enlige hanulve holder til ved Hanstholm og Løvenholm.
I Nørlund er status fortsat usikker, da det endnu står uafklaret, om der er født hvalpe i området i 2026.
Ved Feldborg, Randbøl og Varde undersøges observationer af flere voksne ulve, der færdes sammen. Her skal overvågningen afklare, om der er tale om nye etableringer – eller om strejfende ulve fra nærliggende revirer.
Sådan optælles ulvene i Danmark
Opgørelsen bygger blandt andet på vildtkameraer, DNA-spor og indberettede observationer.
Fundene vurderes efter fælles internationale kriterier, så sikre fund kan skelnes fra sandsynlige og mulige observationer.
DNA-analyser kan desuden genkende den enkelte ulv og forbinde fund fra forskellige steder.
Den Nationale Ulveovervågning ledes af Naturhistorisk Museum Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet. Her følger man et år, der begynder 1. maj og slutter 30. april året efter. Perioden er valgt, fordi ulvene normalt får hvalpe omkring begyndelsen af maj.
Den aktuelle status dækker derfor kun de første måneder af overvågningsåret 2026/2027.
Tallene beskriver revirer og minimumantal af hvalpe og er ikke en samlet optælling af alle ulve i Danmark.
Både antallet af kobler, par og enlige ulve kan ændre sig, efterhånden som overvågningen giver ny viden.
Ulvebestand kan vokse yderligere i særlige dele af landet
Selvom antallet af ynglende par såvel som hvalpe er steget i forhold til forrige ynglesæson, vurderer forskerne fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, at der er biologisk potentiale for, at bestanden vil kunne vokse en del mere i de kommende år.
Forskernes vurdering bygger på to forhold:
For det første er der områder i Jylland, der umiddelbart synes biologisk egnede for ulve, men hvor de endnu ikke har ynglet. Det er for eksempel Djursland og Thy.
For det andet får de eksisterende par fortsat store kuld: Foreløbigt 5,5 hvalpe per kuld i 2026. Dette tal forventes at stige, da det ikke nødvendigvis er alle hvalpe, som endnu er optalt.
Dette påviser, at der er føde nok – og dermed plads til potentielt flere ulvepar, hvor ulvene allerede findes.
Der er altså intet, der tyder på, at bestanden endnu har nærmet sig sin maksimale biologiske bæreevne i Jylland.
Fotograferet med vildtkamera. Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
