Gå til hovedindhold

Her får ideerne frit løb

Trædrejning

Af Anne-Marie Pedersen

Lige uden for Uhre bor ægteparret Kristian og Margit Jepsen. På ejendommen har Kristian et lille værksted, som han har indrettet til sin store passion – trædrejning

Kristian er født og opvokset på en ejendom i Drantum. Et på den tid produktivt landbrug med 27 tønder land, køer, grise, høns, ænder og en hest. Det var i den tid sådan mange landbrug blev drevet og det kunne brødføde familien, som foruden Kristian bestod af forældrene og 13 søskende.

Drømte om tømrerfaget

Kristian havde som barn en drøm om at blive tømrer. Men når man var 1 ud af 14 i en søskendeflok – så gjaldt det om at komme ud og tjene. Så da Kristian var 13 år blev han karl på et landbrug.

- Jeg kom ud og arbejde på et landbrug, hvor landmanden havde en filosofi om, at alt hvad vi selv kunne lave, det skulle vi selv lave. Det gjaldt både vedligeholdelse og reparationer af ejendommen. Så her fik jeg lært en masse praktisk håndværk og var da også glad for jobbet, fortæller Kristian.

I sit voksne liv har Kristian arbejdet i flere forskellige lokale virksomheder. Blandt andet ved Brandtex, hvor han var i 17 år og herefter 4 år ved DOT i Fasterholt. Det var først, da han kom ud til virksomheden Frost Boligcenter i Sønder Omme, at Kristian kom til at snuse til tømrerfaget igen.

- Jeg arbejdede som chauffør for virksomheden, men derudover kom jeg også en gang imellem ud på lageret, hvor jeg gik praktisk til hånde og gjorde møblerne klar til salg. De fleste møbler kom jo til lageret adskilte og skulle samles inden de kunne sættes ind i butikken. Indimellem ville kunderne også have, at møblerne skulle have en anden oliering og det kunne jeg også klare, lyder det fra Kristian.

Forelskede sig i trædrejning

Det var måske lidt ved et tilfælde, at det var trædrejning der blev Kristians store hobby. Men som chauffør for møbelfabrikken kom han ud til mange forskellige virksomheder og her kom han flere gange ind, hvor de stod og arbejdede med træet og lavede møblerne. Det var noget der virkelig fascinerede Kristian.

Samtidig var Kristians svoger begyndt at dreje i træ på et kursus i Give og sammen besluttede de at investere i en drejemaskine. Planen var at Kristian skulle starte op på kurset sammen med sin svoger, så de kunne være sammen om deres passion for håndværket. Desværre så døde svogeren inden de kom så langt, og Kristian meldte sig i stedet til et kursus i Herning. Det var et godt kursus, hvor Kristian fik lært en masse om trædrejningens kunst. Det var så godt, at han stadig kommer på skolen i dag, men nu som underviser og holdleder.

Læs hele artiklen i Brande Bladet i denne uge!

 

På billedet ses Kristian Jepsen foran maskinen som han bruger til at dreje sine træprodukter. Foto: Anne-Marie Pedersen

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Preben Grarup (ikke efterprøvet) den tor, 5 mar 2026 - 10:54

hej Kristian, er det sådan at du har en lille træhund på lager, vi mangler en gave til en der bliver 50 år, er du/i hjemme i dag torsdag, så kan vi komme.
mvh. Preben

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Brande City
    Brande City
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Sport24
    Sport24
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Ellen Øllgaard
    Ellen Øllgaard
  • Markedsdag i Skarrild
    Markedsdag i Skarrild
  • Flyvergraven
    Flyvergraven
  • Camping
    Camping
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    02 maj.

    Markedsdag i Skarrild

    Arrangør: Markedsudvalget i Skarrild
    Sted: Skarrild by
    05 maj.

    Den gode politiske samtale - med Brandes 8 byrådsmedlemmer

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande
    05 maj.

    Kransenedlæggelse på flyvergraven i Skarrild

    Arrangør: Skarrild Menighedsråd, Skarrild Borgerforening, Skarrild/Karstoft Museum og Lokalarkiv, Kulturisten og Hjemmeværnet
    Sted: Kirkegården i Skarrild
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.