Gå til hovedindhold

Tillykke til Lions og Brande

Visdommens kilde

Men er visdommens kilde tørret ud?

Af Erik Lauritzen

Først og fremmest skal der lyde et stor tillykke til Lions Club i Brande for endnu en gang at have givet byen en fantastisk Street Art oplevelse, der trak mange gæster til fra nær og fjern. Her blev skabt de bedste rammer for kreativ og kunstnerisk udfoldelse – selv vejrguderne spillede med, selvom de kan være vanskelige at tage i ed.

Men ét er, at Street Art formår at trække udenlandske, internationale kunstnere til byen, noget andet, hvilket især var tydeligt i år, at det også giver den lokale kreativitet og kunst anledning til frit at udfolde sig – og den blomstrede virkelig. På en tur gennem byen fra Hotel Dalgas i den ene ende til Mølletorvet i den anden udfoldede der sig et sandt overflødighedshorn af kreativitet og kunsthåndværk. Dejligt at se, at så mange benyttede muligheden for at delagtiggøre os alle i kunstens mange facetter og dermed understrege at Brande er byen, hvor kunsten og kreativiteten frit kan blomstre.

 

Er visdommens kilde tørret ud?

Men desværre oplevede jeg en stor dråbe malurt i bægeret, da jeg nåede frem til Mølletorvet, hvor jeg oplevede, at skulpturen ”Visdommens kilde” stod udtørret og nærmest var død. Det vand, der skulle rinde og give skulpturen liv og understrege skulpturens titel var forment adgang. Kort sagt, der var lukket for vandet. Ved at lytte på vandrørene har jeg erfaret, at et eller andet udvalg i Ikast-Brande Kommune i sin visdom eller mangel på samme har besluttet at spare vandet væk og dermed se stort på skulpturen og kunstens betydning for byens borgere og gæster. Man kan få den tanke: At beslutningstagerne nok ikke har drukket af visdommens kilde – det er næppe derfor, at den er udtørret.

For god ordens skyld, så var der ikke lukket for vandet i dagens anledning af hensyn til de arbejdende Street Art-kunstnere.

Tilbage står blot spørgsmålet: Er Ikast-Brande Kommune så fattig, at man ikke har råd til med en sjat vand at understrege kunstens og kulturens betydning for vor kommune?

 

 

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Jens H. Kristensen (ikke efterprøvet) den man, 30 jun 2025 - 12:02

Jeg kan kun bifalde Erik Lauritzens betragtninger i forbindelse med StreetArt. Det var flot og med overvældende mange aktiviteter. - Men ja, det er ikke godt, at Visdommens Kilde er helt tørret ud, og så her i Brande. Jeg skal ikke tage de udtørrede politikere i forsvar; men måske har de tænkt, at Mimers Brønd måtte være tilstækkelig visdom i Brande. Men ellers kan vi vel bryste os af, at godt nok har vi ikke Jellings runesten; men vi har til gengæld vores eget "Runetræ" nu! - Det er i loftet i porten til Hotel Dalgas´s P-plads.

Indsendt af Jens H. Kristensen (ikke efterprøvet) den man, 30 jun 2025 - 20:51

Jeg kan fuld ud tilslutte mig Erik Lauritzen indlæg omkring Street Art. - Det var et flot og mangesidigt arrangement i godt vejr.
Hvad de udtørrede byrødder angår kan de måske have ment at Mimers Brønd var visdom nok til Brande!?
- uden at jeg dog vil forsvare vandlukningen !
Men ellers har Jelling jo sine runesten at være stolte af og vi kan jo nu prale af, at vi har fået "Rune Træ" her i Brande. Det kan ses i indkørslen til Hotel Dalgas´s P-plads.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • camp 19
    camp 19
  • Forårskoncert
    Forårskoncert
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • MES
    MES
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Agroland
    Agroland
  • Forum Brande
    Forum Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    12 maj.

    Forårskoncert i Brande Kirke

    Arrangør: Organisterne og aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.