Bruno Ostenfeldt har som byrådsmedlem i Ikast-Brande kommune sendt et brev til Brande Bladet hvor han fortæller om sin frustration som byrådspolitiker i Ikast-Brande Kommune.

I brevet skriver han bl.a.:

Når politik bliver beskidt – og personangreb erstatter debat   

Hvor er det svært ikke at føle sig som en del af denne debat – men jeg tager kraftigt afstand fra den måde, tonen har udviklet sig på. Uanset. 

I demokratiet burde vi kunne forvente, at politik handler om at tage ansvar og finde løsninger. Men hvad sker der, når en politiker stiller de svære spørgsmål? Når man tør tage fat i de sager, der bekymrer borgerne og kræver gennemsigtighed? Desværre ser vi gang på gang, at det i stedet bliver til personangreb og lukkethed. 

Eksempel på sager. 

Sagen om jorddeponiet i Faurholdt. En støjvold blev pludselig til et jorddeponi, og borgerne, der burde have været inddraget, blev ladt i stikken. Kritikere blev mødt med tavshed og modstand. 

Eller vindmøllerne i Ulkær, hvor man stillede spørgsmål ved miljøkonsekvenserne. I stedet for en reel vurdering blev kritikken fejet af bordet, som om det ikke betød noget for dem, der skal leve med konsekvenserne. 

Da der skulle findes en løsning på MES-søen, var dialog en by i Rusland. Man havde allerede besluttet sig, og kritiske røster blev ignoreret. 

Ved Kratlundmøllerne støttes en gruppe naboer, der havde en reel bekymring. Men i stedet for en ordentlig behandling af sagen blev det igen mødt med mistro og modvilje. 

En familie med et hjertebarn hvor deres oplevelse var, at systemet svigtede. Da der blev stillet spørgsmål til forløbet, følte man det som at blive mødt med lukkede døre. Hvorfor er det så svært at stå på borgernes side?  Måske fordi man burde debattere internt før medierne, men hvis debatten kun foregår mellem få, ender sagen i fusistration netop i medierne hvis man ikke bliver en del af dialogen.

Der ligger også en sag om Brande Metal, hvor store grundvandsressourcer kan forurenes af beslutningen. En sag der burde være undersøgt grundigt inden beslutningen om igangsættelse af projektet, en sag der var taget af bordet engang. Hvordan sikrer vi, at borgernes interesser og vores fælles drikkevand bliver beskyttet? 

Jeg kan ikke lade være med at føle mig dybt involveret i denne debat – ikke kun fordi jeg har stillet spørgsmål og brugt Initiativretten flere gange, men også fordi jeg ser, hvordan personlige angreb og hetz erstatter den saglige diskussion og retten til at få egne synspunkter fremlagt.

Jeg tager kraftigt afstand fra den udvikling. Når debatten forråes, og ord som løgner og kælling bliver en del af det politiske sprogbrug, bevæger vi os i en farlig retning. Politikere, der ikke længere tør stille kritiske spørgsmål af frygt for at blive hængt ud eller svinet til i medierne, udgør et alvorligt problem for demokratiet. 

Når andre bliver gidsler i debatten** 

Og desværre, hvem bliver gidsler i så skarp en debat? 

De administrative medarbejdere, som udfører den politiske dagsorden. Det bliver svært at undgå, men aldrig min hensigt ikke! De fortjener at blive respekteret for deres arbejde, ikke at blive fanget i en politisk skyttegravskrig, der aldrig burde have fundet sted. 

Det er ikke i orden. Borgerne fortjener bedre – et byråd, der lytter og handler i deres interesse, ikke et system, der bruger medierne til at beskytte egne rækker og angribe dem, der gør deres arbejde. 

Borgernes bedste og demokratiets fremtid

Hvis vi skal have en reel, demokratisk debat, så lad os starte med at diskutere sagerne. Uden personangreb. Uden fortielser. Kun med borgernes bedste for øje.