Skip to main content

Én gang om ugen – i 4 graders kulde – og silende regn

Kent Lykke

Velkommen tilbage ikke i, men skolen, 5. til 8. klasse.

Kan I være glad for lidt, har I meget at være glade for.

Og så skal I jo huske på, at der var tale om, at I slet ikke skulle have lov til at komme tilbage på skolebænken endnu. Det kunne have været meget værre!!!!!

Men nu skal I være velkommen til at komme og kigge på jeres kammerater i 0. til 4., der sidder lunt og godt i deres klasseværelser, mens i går derude i termodragt og hundefryser.

I kan også lige nå at vinke til jeres kammerater i 9. klasse, når de ”går ind” på skolen, hver anden uge, med mindre I da ikke har pådraget jer en lungebetændelse i mellemtiden.

Og jer, der allerede dagligt går på de mindre hold på skolen: ”Nej, I kan ikke mingle med jeres klassekammerater derude i kulden, den ene dag om ugen, hvor de også er på skolen, for I tilhører jo en anden boble, ved I nok”.

Og jer i 9. klasse, som kun må komme på skolen hver anden uge, hils jeres kammerater på efterskolerne og ønsk dem tillykke med, at de må komme på deres skole hver eneste dag. De må endda komme fra nær og fjern.

Det er virkelig en underlig genåbning. Men I skal vide, at I har en ”kisteglad” minister.

På Uhre Friskole er vi heldig stillet. Vi har en kæmpe overdækket bålhytte, vores udendørs forsamlingshus, hvor der er internetopkobling. Vi har fået pedellen til at bestille nogle varmelamper og køber nogle termodragter til personalet.

Men hvor har jeg ondt af de lærere på skoler, der måske ikke engang har et halvtag at søge læ og ly under og som skal dele kopiark og bøger ud i regnvejr, hvis ikke skoledagen skal gå med at trave rundt i by og på land.

Nå, vejret er der jo aldrig noget galt med. Det handler om påklædning!

Husk at holde fraværsprotokollen tør og afsæt rigeligt med vikarmidler til sygdomsramte lærere i marts og april måneder.

Grænsen må efterhånden være nået for, hvor mange måder man kan åbne skoler på, selv når man sidder som populist bag et skrivebord på Christiansborg.

Velkommen tilbage 5. til 8. klasse. I skal vide, at vi trods alt glæder os enormt meget til at se jer.

 

Kærlig hilsen

Kent Lykke

Skoleleder

Uhre Friskole

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by Preben Niese (not verified) on Thu, 11 Mar 2021 - 12:40

At have evnen at kunne indpakke seriøs kritik i fint, ironisk gavepapir -- se, det er Lykke !

Submitted by Louisa Aaen (not verified) on Thu, 11 Mar 2021 - 14:23

Hej Kent Lykke   

Det er da dejligt at Uhre skole har de rette faciliteter til at holde udendørsundervisning, jeg er sikker på at eleverne glæder sig til at se hinanden igen også selvom det bliver på denne alternative måde  

På Præstelundskolen er der muligvis ikke de samme udefaciliteter, men til gengæld en super omstillingsparathed, der betyder at der allerede i dag ligger gode planer for udeundervisning startende fra på mandag. Med alternative lokationer, der har de nødvendige faciliteter. 

Lad os være glade for det der nu kan lykkes. Jeg ved ihvertfald at børnene glæder sig. Mvh Louisa Aaen ( forældrevalgt i skolebestyrelsen p Præstelundskolen)

 

 

Submitted by Bettina Lerche (not verified) on Sun, 14 Mar 2021 - 11:41

Hvor er det trist læsning, en trist og modløs fremlægning af undervisning udendørs. Jeg er med på, at alle er Coronatrætte og der venter en stor og udfordrende opgave for lærerne, men der findes tusinder af fantastiske måder at undervise på udendørs - og uden papir og bøger! 

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Camping 25
    Camping 25
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Menu
    Menu

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.