Skip to main content

Politisk lederskab

Kasper Pauli Pedersen

Af Kasper Pauli Pedersen, fungerende gruppeformand for Socialdemokratiet i Ikast-Brande byråd

Jeg har af flere omgange rost det samarbejdende folkestyre, der midt i den værste danske krise siden 2. verdenskrig har sat de politiske uoverenstemmelser til side for sammen at sikre, at Danmark klarer sig bedst muligt igennem den svære tid med covid-19.

Det er blevet til store hjælpepakker, der blandt andet har holdt hånden under vores erhvervsliv og lønmodtagerne, det har været forbilledligt at følge, hvordan velfærdsstaten har vist sine enorme kræfter i en tid, hvor økonomier og samfund på det nærmeste er kollapset omkring os under den krise, Covid19 har skabt.

Nu melder hverdagen sig så igen også politisk og derfor viser de politiske modsætninger sig igen både på godt og ondt. Venstre ønsker nu at hive statsministeren i samråd, da de stiller spørgsmål ved hendes håndtering af nedlukningen også på trods af, at det hele tiden har været offentligt kendt, hvad der kunne tilskrives sundhedsmyndighedernes anbefalinger og hvad der var politiske beslutninger. 

I sidste ende var nedlukningen selvfølgelig en politisk beslutning, sådan skal det være i et demokrati, det er derfor vi sætter vores kryds i stemmeboksen. Jeg forventer faktisk politisk lederskab også når det bliver svært og det er hvad vi har været vidne til, en statsminister der åbent har stået på mål for, at hun hellere ville gå et skridt for meget end det modsatte.

Det mest interessante ved et samråd bliver derfor, at det forhåbentlig vil kaste klarhed over om Venstre egentlig mener, at Mette Frederiksen handlede med rettidig omhu, da hun lukkede landet ned eller om de hellere havde set den svenske model gennemført i Danmark.

Når man følger det borgerlige mediedanmark er det jo tydeligt, at de er i gang med en fortælling om, at nedlukningen var for voldsom, drastisk og unødvendig, men hvis de borgerlige partier hopper med på den fortælling, så tror jeg nu alligevel, at de miskrediterer sig selv i mange vælgeres øjne. 

Det er godt, at vi får sat diskussionen i gang og vi kan fint se til vores svenske naboer i den forbindelse. Jeg mener absolut ikke der er noget eftertragteligt i den svenske model, lige nu står det klart, at man i Sverige står med snart 4000 covid19-døde og en økonomisk recession, der sandsynligvis bliver lige så alvorlig, som den vi er vidne til i Danmark. 

De kendsgerninger bør veje tungt, når regnebrættet gøres op, covid19 krisen er ikke overstået langtfra, ifølge de mest pålidelige tal, har kun cirka 1,1 procent af danskerne været smittet, det betyder dødeligheden af covid19 er meget højere end først antaget og det betyder også at enhver fortælling om flokimmunitet kan skydes ned.

I det lys er jeg og det tror jeg faktisk også gælder et flertal af danskerne, ganske godt tilfreds med den kurs den danske regering med Mette Frederiksen i spidsen har valgt. Vi er på grund af stærkt politisk lederskab på rette vej, men det bliver en lang vej, hvor den sidste vanskelige politiske beslutning ikke er taget endnu.

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by Per Madsen (not verified) on Sat, 30 Jan 2021 - 16:04

Det borgerlige danmark er splittet .Heldigvis er det store flertal i befolkning hævet over det politiske findder som desverre mange i folketinget tror vi almindelige  vælgere kan respektere.Fin dog ud af at hjælpe hinanden istedet for at så tvivl til att hvad der bliver forsøgt for  at redde så mange  menneskers liv som muligt.

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Menu
    Menu
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.