Stor udskiftning i Handicaprådet

Både formanden og næstformanden er udtrådt af Ikast-Brande Kommunes handicapråd mindre end et år efter at være blevet valgt til deres poster.

Såvel formand Trine Worm Nissen som næstformand Birgit Ravn, der begge var udpeget af Danske Handicaporganisationers (DH’s) lokalafdeling i Ikast-Brande, har allerede forladt rådet, Birgit Ravn efter at have holdt orlov siden september sidste år. Faktisk deltog hun ikke i et eneste af Handicaprådets møder i 2022, heller ikke det første i slutningen af februar, hvor hun blev valgt til næstformand in absentia.

Endvidere er Lene Bjørn udtrådt af rådet siden dets seneste møde i november.

I deres sted indtræder de tre suppleanter Eddie Sørensen fra Ikast samt Tina Ostersen og Stine Nørregård begge fra Brande.

Indtil Handicaprådet mødes torsdag, er Janie Rasmussen blevet konstitueret som ny formand, mens Eddie Sørensen, der ved kommunalvalget i november 2021 var opstillet for Socialdemokratiet uden at blive valgt, foreløbig er konstitueret som næstformand.

For Tina Ostersen, der også var opstillet til byrådet, men ikke opnåede valg for Dansk Folkeparti, får ”forfremmelsen” ikke den store betydning i praksis: hun deltog i samtlige Handicaprådets seks møder i 2022 som suppleant for Birgit Ravn.

Læs mere om åreladningen af Handicaprådet i næste uges udgave af Brande Bladet.

Kommentarer

jeg er sikker på at stine magter denne opgave

jeg er stines farmor og ved at hun er meget dygtig til alt

meget intelligent og ved alt mulig om politik osv

hilsen kirsten fra fredericia

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul