Skip to main content

Udvalg skal diskutere svømmeundervisning

På sit møde onsdag skal Ikast-Brande Kommunes Børne- og undervisningsudvalg blandt andet diskutere den fremtidige svømmeundervisning i kommunens folkeskoler.

Som en del af sidste års budgetforlig, der indeholdt massive besparelser, skal byrådet fastsætte nye minimumsrammer for skolesvømningen. Ifølge loven er der krav om, at alle elever skal undervises i vandaktiviteter, men der er ikke noget krav om omfanget af svømmeundervisningen, ligesom der heller ikke er krav om, at det skal foregå i vand eller i en svømmehal.

I Silkeborg Kommune tilbydes eleverne således ikke svømning i vand, mens Herning Kommune har afsat 12 timer fordelt over 8 uger pr. elev til bassintræning.

I Ikast-Brande har samtlige folkeskoler skolesvømning i svømmebassiner i henholdsvis Ikast, Brande, Ejstrupholm (Midtjysk Efterskole) samt i friluftsbadet i Engesvang. Der er forskel fra skole til skole på, hvilke årgange der får tilbudt svømning, og der er forskel på det samlede antal timer i vandet.

Derudover er der forskel på udgiften til de fire steder.

Det samlede budget for skolesvømning i 2019 er på 636.000 kr. svarende til i gennemsnit 40 timers svømning pr. elev.

Nedsættes timetallet til 30 timer pr. elev, vil det ifølge kommunens beregninger medføre en besparelse på knap 150.000 kr., nedsættes det til 20 timer bliver udgiften omtrent halveret, og går man helt ned på 12 timer pr. elev som i Herning, ryger den samlede udgift ned på knap 200.000 kr. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. er der taget udgangspunkt i 2018-priser.

Der lægges samtidig op til, at en eventuel besparelse tilfalder skolerne til anden undervisningsrettet aktivitet.

Uanset hvilken beslutning, Børne- og undervisningsudvalget kommer frem til onsdag, skal sagen efterfølgende behandles af først Økonomi- og planudvalget og derefter det samlede byråd.

Politik

Kommentarer

Submitted by Ivan Andersen (not verified) on Fri, 22 Feb 2019 - 18:00

ikke lige mig der skal skrive her. men som jeg har sagt mange gange, vi er et af det mindste lande som har det medste vand,alle skal lære at svømme efter min mening.mit højste ønske er at alle elever fra 0   til 2 klasse skal møde i svømmehallen. hver morgen for at få lidt omkring hyggeine og sådan ser du ud sådan se venner ud  lige pludslig, svømmer alle.Der efter noget  fældes morgen mad så er alle klar til undervisning der efter.

God badetur 

det er min personlig mening

Bademester 

Ivan Andersen 

Brande svømmehal

 

 

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Menu
    Menu
  • Camping 25
    Camping 25

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.