Skip to main content

Nu må vi give politikerne en chance

Venstre havde indkaldt til offentligt debatmøde på Smagshuset i Brande onsdag d. 5/12, og det var alt i alt et rigtigt godt og optimistisk møde.

Som borgmesteren sagde: ”Tryk avler modtryk”, og der er ingen tvivl om, at mange borgere i Brande har følt at Brande i den sidste tid er blevet trykket meget. Brandes borgere har følt, at der potentielt var meget, der var ved at blive taget fra dem, og derfor kom der naturligt nok en mistro til, og et tryk mod, kommunens politikere og de valg, som de har truffet.

På mødet blev der fra alle de politiske partier givet et klart signal om, at Brande får det helt rigtige skoleprojekt, og at projektet ligeledes vil indeholde alle de andre ønskede funktioner, såsom en fuldt udbygget børnetandpleje, en fantastisk musikskole, en udvidet borgerservice samt et skole- og folkebibliotek, som vi kan være stolte af i byen, og som ligeledes rummer plads til alle de ting som folkebiblioteket rummer i dag. Ligeledes blev det belyst, at det nye byggeri naturligt skal bygges i direkte forbindelse med Brande Hallerne, så der opnås den ønskede synergi mellem enhederne.

Der blev på mødet ligeledes talt om byggegrunde, og at der nu skal fart på dette i Brande, både fra kommunal og privat side.

Vi synes det var dejligt, at politikerne så klart meldte deres positive intentioner ud til Brandes borgere. Noget, som også er blevet skrevet i forskellige indlæg i dagene efter debatmødet og af flere af kommunens politikere. Derfor må tiden også være inde til, at vi fra Brande giver politikerne ro til at bevise, at de kan levere varen, og at de ikke har intentioner om at afvikle forskellige ting i Brande.

Brandes borgere har med al tydelighed været utilfredse i stor stil og har på mange måder fået gjort politikerne opmærksomme på dette. Bl.a. også via underskriftindsamlingen, som er afleveret til borgmesteren, hvor 2.329 borgere skrev under. Det har fra Brandes side ikke været et spørgsmål om en kamp imellem byer, men udelukkende en kamp for Brande. Budskabet er givet og forhåbentligt forstået af kommunens politikere.

Vi foreslår derfor, at Brandes borgere sætter faklerne og høtyvene tilbage i skabet og i positivt samarbejde hjælper politikerne med at lave de rigtige beslutninger for Brande. Og forhåbentligt kan vi så lade faklerne og høtyvene forblive i skabet i vores lille kommune.

 

360° Brande

(Udvalg under Brande City)

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by Jan Svendsen (not verified) on Tue, 11 Dec 2018 - 12:30

Det er så sandelig på tide, at de skovle, der er brugt til at grave grøfter, bliver smidt langt væk, ligesom det positive tilsagn fra 360 grader om fakler og høtyve. Det regner jeg også med, at ALLE andre i fremtiden medvirker til.

Brande trænger til det her i VORES lille kommune.

Submitted by Niels Peder Højmose (not verified) on Wed, 12 Dec 2018 - 07:17

Ja lad os nu se hvorledes det går. Politikere samt Journalister plejer ikke at være den folkefærd, der har den bedste troværdighed.

De plejer at skifte mening som vinden blæser.

Niels Peder Højmose

Submitted by Karl Kristensen (not verified) on Wed, 12 Dec 2018 - 18:56

    Bravo, så slipper vi fremover for dyre og ubrugelige forslag fra 360 grader!

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Menu
    Menu
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Camping 25
    Camping 25

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.