Af Henrik Kraglund, byrådsmedlem for Fælleslisten.

Desværre har et flertal i byrådet (V, S, DF) besluttet, at der i en flerårig byggeperiode for Præstelundskolen ikke skal foretages tandpleje i Brande, men at børnene i stedet skal køres til tandbehandling i Nr. Snede.

Grundlaget for beslutningen var en af forvaltningen foretaget beregning, som viste, at det ville koste 4,3 mio. kr. at foretage tandbehandling i Brande i byggeårene. I de 4,3 mio. kr. indgik en 4-årig byggeperiode (fire-årig!), flytning af tandlægeudstyr for 1 mio. kr. og ekstraudgifter til røntgen (f.eks. bly i vægge) på 515.000 kr.

Mulige direkte besparelser som f.eks. kommunens forøgede betaling til tandbehandling af børn, som forældrene fremover ønsker behandlet af den private tandlæge, var ikke medregnet (65% af tandlægeudgiften skal kommunen betale). Og håndtering af omsorgstandplejen (typisk for de ældre) var heller ikke nævnt, hvor f.eks. transportudgifter dog må være et tema.

Realistiske omkostninger

Hvis byggeperioden i stedet for 4 år blev sat til 3 år, flytning af tandlægeudstyr sat til 600.000 kr. og der blev undladt etableret et røntgenlokale (alle røntgenundersøgelser i Nr. Snede) ville de 4,3 mio. kr. kunne reduceres til ca. 2,9 mio. kr. Og det er jo et helt andet tal, som måske havde været spiseligt for byrådspolitikerne – i hvert fald ville det samfundsøkonomisk have været en stor fordel for alle parter, hvis der i byggeårene ville blive etableret en midlertidig undersøgelsesklinik.

En sådan klinik ville kunne have kæmpestor betydning for mange forældre. Der ville skønsmæssigt vel kunne foretages 2.000-2.500 undersøgelser på årsbasis, hvorved et tilsvarende antal forældre-kørsler mellem Brande og Nørre Snede ville kunne spares. Der ville altså kunne spares 75.000 km kørsel, 3.000-4.000 timers spildtid ved forældrenes køre- og ventetid og næsten lige så mange timers sparet børnefravær fra undervisningen. Alt i alt foretager skoletandplejen i Brande i øvrigt ca. 7.800 undersøgelser/behandlinger om året.  Og mange forældre vil sikkert 8-10 gange om året skulle af sted med barn/børn til tandbehandling.  Nogle endda sikkert endnu flere gange!

Hvis man anvender samme forudsætninger for beregning af besparelser, som det f.eks. er tilfældet, når der laves samfundsmæssige undersøgelser af spildtid ved flaskehalse i trafikken, taler vi om et årligt sparet mio.-beløb for samfundet.   (Trafikstyrelsens beregningsmodel TERESA).

Men der er andre og vigtige, men indtil videre ikke målbare aspekter, som indgår!

Forventet tandsundhed

I Ikast-Brande var i 2017 85,28% af de 12-årige (38 % i 2007) og 74,74 % af de 15-årige uden huller. I nabokommunerne med centraliseret tandbehandling er tallene rædselsfulde. Statistikken viser følgende (2017-indberetninger til SCOR, sundhedsstyrelsens 960-siders ”tandstatistik”):

Antallet af fejlfri tænder for 12- hhv. 15-årige i 2017:

Ikast-Brande: 85,28% (12-årige) hhv. 73,37% (15-årige).

Holstebro: 73,96% (12-årige) hhv. 59,45% (15-årige).

Ringkøbing-Skjern: 74,64% (12-årige) hhv. 55,94% (15-årige).                                                 

Vejle: 75,23% (12-årige) hhv. 60,27% (15-årige).

Tallene taler for sig selv – der er tale om en skrækkelig forringelse af tandsundheden i de kommuner, som har centraliseret tandplejen. Og prisen, som børnene skal betale, er utrolig høj, fordi den ringe tandstatus selvfølgelig forstærkes efterhånden som børnene bliver ældre.

Men løbet er kørt. Politikerne har fældet dommen. Børnene kommer til at betale prisen.

Det mindste, vi som politikere så kan gøre, er selvfølgelig at følge udviklingen ganske nøje.

Vi tales ved om et par år!