Gå til hovedindhold

Efterårsferie med kul på

Af Jan Svendsen - 

Søby Brunkulsmuseum har for første gang et særligt program i efterårsferien, og det tegner fra start til en stor succes.

I lørdags arrangerede museet en rundvisning kombineret med køretur gennem brunkulslejerne og Harrild Hede. Søndag bød på cykeltur, hvor formand Jan Svendsen samlede ikke færre end 40 deltagere. De cyklede på både asfalt og grus, som blandt andet bragte dem rundt om Meldgaard Sø og op på egnens højeste punkt, nemlig det ny udsigtspunkt på 83 meter ved AFLD (Østdeponi), hvortil der nu er åben adgang. Efter cykelturen blev der i ”Polles Palæ” serveret kaffe – eventuelt tilsat Rich’s – og formanden berettede om museet.

Tirsdag gjaldt det den første af fire gratis rundvisninger, hvor guide Finn ”Mambo” Kristensen om eftermiddagen samlede ikke færre end 50 deltagere. Det samme tilbud gælder onsdag-fredag, hvor der om formiddagen er tilrettelagt aktiviteter for børn. Mange børn har allerede svaret på spørgsmål i en konkurrence, som tager børnene med på en spændende tur rundt på museet.

På søndag lukker museet for sæsonen og det bliver om eftermiddagen markeret ved, at den gamle gravemaskine fra 1937 bliver startet.

Søby Brunkulsmuseum har i år budgetteret med 15.000 gæster, men med den store tilstrømning i efterårsferien er allerede nu solgt tæt ved 17.000 billetter. Og så mangler museet nogle dage i efterårsferien og en julestue 7.-8. december. Desuden er det efter på søndag stadig muligt at bestille besøg på museet.

 

 

 

 

 

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af karin phil (ikke efterprøvet) den lør, 20 okt 2018 - 16:12

Vi deltog i en guidet køretur fredag d. 19. en rigtig god oplevelse, der tåler gentagelse...... tak til Jan fra Brande.for en usædvanlig spændende og informativ guidning.

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.