Jeg er så heldig, at have en hund. Han hedder Jensen og betyder utrolig meget for mig. Det er virkelig sandt, når man siger, at hunden er menneskets bedste ven. Desværre kan man ikke sige det samme om menneskets måde, at behandle dyrene og naturen på. Der er en stor glæde at gå tur med sin hund her i Brande. Der er så meget flot natur at kigge på. Desværre er der metal i den glæde.

Forleden da Jensen og jeg gik tur i Anlægget, lå der metaldåser smidt ud over det hele. Jeg besluttede mig for at samle dem op og smide dem i skraldespanden i håb om, at vi kan bibeholde vores smukke natur. Et par dage efter, da jeg går tur igen, bliver jeg chokeret over det syn, der møder mig. Nu ligger de øldåser jeg havde samlet op, spredt ud over hele søen. Jeg kunne genkende plasticposen, de havde ligget i, som også lå i søen. Jeg bliver både skuffet, ærgerlig og vred over, at

man forsøger at gør en god gerning og så udviser folk så respektløs og uansvarligt adfærd. Det er ikke det eneste! Jeg har før taget børn og unge mennesker i at forsøge at ramme ænderne i søen med ølflasker. Det er et eksempel på, at det ikke er ællingen den er grim, men mennesket. Det gør mig rasende. Jeg mener, at det er forældrenes pligt, at tage en alvorlig samtale med deres børn og forklare dem, at den opførsel langt fra er acceptabel. ”Alt det, som ikke kan tale selv, det må vi lytte til alligevel”. Derfor er mit ønske og min opfordring, at vi begynder at behandle naturen og dyrene med langt større respekt, end vi gør nu. At vi går de par skridt ekstra, hen til skraldespanden, frem for bare at lade naturen sejle i sin egen sø!

Med venlig hilsen

Stine Nørregaard

Drosselvej 20