Gå til hovedindhold

Ikast-Brande Kommune ser ingen problemer med motorvejsmøllerne

At de kommende naboer til 10 vindmøller langs Midtjyske Motorvej ved Svindbæk har bedt om at få stoppet byggeriet omgående, tager Ikast-Brande Kommune med ro i sindet.

Af Kathrine Jensen og Mikael Lund

Flemming Storgaard, direktør for Teknisk Område, vicekommunaldirektør og kommende kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune modtog torsdag formiddag en mail med et krav fra en gruppe af beboerne i området om, at byggeriet af de 130 meter høje vindmøller blev stoppet omgående, da det efter deres opfattelse var ulovligt at starte byggeriet, så længe 10 huse, der er blevet opkøbt, stadig var beboet.

Den opfattelse deler hverken Flemming Storgaard eller Henrik Engedahl (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune.

- Når møllerne er i drift og vingerne drejer, så skal folk være fraflyttet, og det har jeg fuld tillid til kommer til at ske, lyder det fra Flemming Storgaard.

Ifølge ham fortolker naboerne afsnittet i byggeloven forkert. Her står der, at møllerne ikke må opstilles, så længe de nævnte 10 boliger stadig var beboet. Men ordet ”opstilles”, betyder – ifølge Flemming Storgaard – at vindmøllerne er tilsluttet og vingerne svinger.

Henrik Engedahl deler vicekommunaldirektørens tolkning af ordlyden.

- Jeg læser det, som at det er en forudsætning, at når møllerne snurrer rundt, så vil der hverken være huse eller beboere i området, og det er det, jeg forholder mig til.

- De er i deres fulde ret til at bygge derude, som de gør nu, og vi ser ikke et problem. Skulle det ende med en politianmeldelse fra naboerne, vil jeg imødese det med ophøjet ro, siger vicekommunaldirektøren.

Han slår samtidig fast, at man i Ikast-Brande Kommune har besluttet, at man ikke genoptager sagen, og kravet fra borgergruppen har ikke ændret noget ved den beslutning. Det var Ismail Yalcin, der i øvrigt ikke opnåede genvalg til byrådet, der i forbindelse med det seneste byrådsmøde havde forsøgt at få sagen genbehandlet politisk, men han måtte erkende, at han stod alene med sit ønske.

I Vejle besluttede et enigt byråd til gengæld forleden at sende sagen retur til fornyet politisk behandling i teknisk udvalg på baggrund af, at møllernes effekt undervejs i forløbet er blevet hævet fra de 2,3 MW, som VVM-redegørelsen var baseret på, til 3,2 MW, en ændring forvaltningerne i såvel Vejle som Ikast-Brande godkendte administrativt i løbet af få dage.

Vejle Kommunes tekniske udvalg mødes for sidste gang i år - og for sidste gang i denne byrådsperiode, hvorefter et delvist nyt udvalg tager over efter nytår - d. 12. december, men om sagen når at komme på dagsordenen her, er endnu uvist.

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Torben Pedersen (ikke efterprøvet) den fre, 1 dec 2017 - 12:02

Hvor er det frustrerende, at vi i næsten hele 2017 har kæmpet for retfærdigheden. Vi har samme med advokater og dygtig folk brugt sindsygt mange timer på at dokumentere fejl og ulovligheder, og at lokalpolitikere så ikke sætter sig bare en smule ind i sagen, så ville de kunne se hvor langt ude det er.

Indsendt af Charlotte Magnussen (ikke efterprøvet) den fre, 1 dec 2017 - 12:43

Kommunen fortolker, som de har gjort hele vejen igennem projektet. Så kære borgere i Ikast-Brande kommune (og det gælder i øvrigt også i Vejle kommune), når I næste gang ikke er helt enig med kommunen i jeres fortolkning af det skrevne, så kan I i følge Henrik Engedal "bare læse" teksten, som I mener, at det skal forstås og gå i gang. Det giver da rimelig frie tøjler indenfor byggeloven og for kommunens borgere, hvis de benytter samme "arbejdsmetoder".

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • camp 21
    camp 21
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • MES
    MES
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Søby Musical
    Søby Musical

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.