Skip to main content

Anlægsprojekter fremrykkes – måske

På sit møde i sidste uge anbefalede Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg at fremrykke anlægsudgifter for godt 8 millioner kroner. Endvidere ønskes kontoen for asfaltarbejde tilført yderligere 5 millioner kroner, men inden pengene frigives, skal spørgsmålet en tur omkring byrådet og det forestående budgetseminar.

Baggrunden er, at en aktuel opfølgning har vist, at det er tvivlsomt, om Ikast-Brande Kommune forbruger kommunens andel af den fra centralt hold fastsatte anlægsramme i 2017. Dette skyldes blandt andet, at indskud i Landsbyggefonden, indskud i Karup (Midtjyllands) Lufthavn og et eventuelt aktiekøb i Vision Vestergade af regnskabstekniske årsager ikke indgår i det samlede anlægsregnskab for 2017.

Kommunens tekniske område finder det derfor hensigtsmæssigt at fremrykke nogle af de kommende års planlagte anlægsinvesteringer til i år, hvor der formodes at være plads til dem inden for den givne ramme.

De anlægsprojekter, der foreslås fremrykket, er udskiftning af eksisterende gadebelysning med LED-lamper på Borupvej, Gl. Thyregodvej og Mylius Erichsensvej i Brande, på Sdr. Ommevej i Blåhøj, på Birkevej i Engesvang, på stisystemet ved Bøgildvej i Ikast og på stien mellem Tulstrup og Ikast. Samlet set vil det koste en million. Samme pris kan et nyt kanaliseringsanlæg ved Hjertet på Vestergade i Ikast laves for.

En renovering af fortovet på Brandlundvej i Brande – fra Ørbækvej til Uhrevej – vil koste halvanden million, og en renovering af fortovet på Ågade ligeledes i Brande det dobbelte.

Et nyt fortov på Østergade i Ejstrupholm mellem Engbækparken og stien ved Ved Bækken kan klares for 250.000 kroner, og et højresvingsspor på Ejstrupholmvej ved Grarupvej øst for Brande for 600.000 kroner.

Endelig forventes omkostningerne til at genetablere en genstridig støttemur på Ørbækvej i Brande – i folkemunde døbt ”grædemuren” – at andrage 1.231.695 kroner.

Projekterne er delvis indeholdt i anlægsbudgetterne for de kommende 3 – 5 år, hvorfor der er tale om en delvis fremrykning af udgifterne.

Politik

Kommentarer

Submitted by Mogens Andersen (not verified) on Fri, 1 Sep 2017 - 14:17

Så, mangler der lige Ørbækvejs fortov fra Anlægget "Ørbæklund" ud til Brandlundvej, dette stykke fortov er skærver.

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • sport
    sport
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camp
    Camp

    Kalender

    17 Dec.

    Ekstraordinær generalforsamling Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    14 Jan.

    Generalforsamling i Brande Senior Bowling

    Arrangør: Brande Senior Bowling
    Sted: Big Bowl Center i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.