Skip to main content

Åbent brev til Ikast-Brande Kommune

Hans Ulbrichsen

Kære byråd og forvaltning,

Vi ser til vores store forbavselse, at der er fremkommet planer om at benytte Danhostel i Brande som opholdssted for flygtninge! Ikke ét ondt ord om flygtninge - det er ikke dét, der er budskabet. Men hvordan pokker kan man overhovedet finde på at nedlægge vandrerhjemmet og dermed grundlaget for turister og nytilkomne medarbejdere til byens virksomheder?

Som handelsstandsforening har vi væsentlig udbytte af at have vandrerhjemmet beliggende i byen, og både som handelsdrivende og privatpersoner har vi erfaret, hvor svært det er for de så kærkomne højtuddannede medarbejdere, som kommer til byens store virksomheder, at finde boliger nok. De har i allerhøjeste grad brug for et midlertidigt sted at være indtil de finder permanent bolig.

Vi synes det hænger endda meget dårligt sammen med at bryste sig af, at vi er landets bedste erhvervskommune.

Når man tager turist-brillerne på, så ved vi jo, at i specielt vores område kommer mange lystfiskere og cykelturister - og som naturmennesker foretrækker mange vandrerhjem og campingpladser som overnatningssted. Vi kan slet ikke se, hvad vi kan byde dem, hvis Danhostel forsvinder. Det er galt nok, som situationen er pt., hvor en del allerede er lukket ned - der er seriøse udfordringer med overnatnings-tilbud, som brugerne også kan betale.

Vi er ganske klar over, at der er/har været udfordringer med vandrerhjemmets bygninger - men bare at inddrage dem til helt andet formål er ikke i orden. Vi håber, at forvaltning og byråd har i baghovedet, at Brande er én af kommunens to centerbyer, hvor man ikke bare kan fjerne aktiver én efter én.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Brande Handelsstandsforening
Hans Ulbrichsen
Formand

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by evald christensen (not verified) on Tue, 6 Dec 2016 - 14:55

Bravo Hans !!!

Submitted by CHRISTIAN OLESEN (not verified) on Tue, 6 Dec 2016 - 17:09

det var da rart at der er noget som handelsstandsforening for en gangs skyld kan være enige om, håber det samme gør sig gældende for resten af byens indbyggere!!! bevar vores Danhostel!!

Submitted by Mikael Westen (not verified) on Tue, 6 Dec 2016 - 18:19

Fuldstændig rigtigt Hans. Tænk sig at Ikast byråd med Venstre i spidsen, vil signalere endnu flere "brændte broer" til Brande. Det er lige ved at man ønsker sig at de to rådne broer mellem vores byer vil blive revet ned i stedet for som nu, hvor de bliver renoveret. Desværre er det vist med alt tydelighed Venstres fremgangsmåde generelt. Med Lars Ulykke i spidsen bliver disse migranter proppet ned i halsen på os over hele landet. Føreren Merkel fra riget mod syd klapper i hænderne og Jean Claude Klunker fra Europas Undergang laver thumbs up alt imens de henter flere søde afrikanere. Vil vi hjælpe svage mennesker i udkants Europa? Ja selvfølgelig.. Men hvorfor skal de bo på Brandes vandrerhjem?

Submitted by else marie olsen (not verified) on Tue, 6 Dec 2016 - 19:40

godt talt.

Submitted by Helle Bagge Møller (not verified) on Tue, 6 Dec 2016 - 21:00

Helt enig, selvfølgelig skal vi beholde 'Vandrehjemmet'

Submitted by Verner Ingolf … (not verified) on Wed, 7 Dec 2016 - 12:39

Ikast gør det samme ved Brande som de gør ved de gamle de tager selv det hele for så tror de at de er godt
beskyttet og Brande- Ejstrupholm - Nr Snede -Klovborg er sorte Huller også når de lukker kommunekontorerne.
MVH Verner

Submitted by dion sørensen (not verified) on Thu, 8 Dec 2016 - 16:58

Helt enig Hans.
Det ender vel med at medarbejderne fra Siemens skal overnatte i Ikast. Flygtningestrømmen fortsætter, men nærdemokratiet stoppede med kommunalreformen. Ikast tager alle godbidderne. Snart vil Ikast sidde alene tilbage i den kommunale rede, som en gøgeunge med tunnelsyn.
MVH Dion

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 31
    Camping 31

    Kalender

    12 Aug.

    Brande kirkes børnekor

    Arrangør: Eunjin Dey
    Sted: Brande kirke
    18 Aug.

    Brandekoret starter

    Arrangør: Korleder Jesper Rahbæk Jespersen
    Sted: Brande Sognegård
    20 Aug.

    Ældregudstjeneste og kaffebord

    Arrangør: Præsterne i Brande
    Sted: Brande kirke
    20 Aug.

    Pilgrimsvandring fra Skærlund til Uhre

    Arrangør: Rie Mortensen
    Sted: Skærlund kirke
    21 Aug.

    Brande Jubilæumskor øver til jubilæumskoncert den 31. august i Remisen

    Arrangør: Jan Glud Østergård og Jesper Rahbæk Jespersen
    Sted: Brande Sognegård

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.