Skip to main content

Ytringsfrihed er ikke hånefrihed

Jens Ove Kjeldsen, folketingskandidat KristenDemokraterne

Af Jens Ove Kjeldsen, folketingskandidat KristenDemokraterne i Midt- og Vestjylland.

Fravær af kristne etiske værdier i dansk politik er den største trussel mod en vellykket integration af fremmede, som har tilsluttet sig andre religioner. Ytringsfriheden blev under den første Muhammed krise af daværende statsminister forherliget, som en af de vigtigste værdier i et demokratisk samfund. Jeg savnede dengang en tilføjelse om, at den bør forvaltes i respekt for andre. Og det savner jeg stadig blandt de nuværende partiledere i Folketinget.

Menneskerettighederne, herunder retten til at tro, tænke og tale frit bygger på kristne etiske værdier. Men en ret til at håne og spotte andre er ikke en kristen værdi - tværtimod. Det vidner bl.a. følgende Jesu ord om: ”Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.” og ”Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer.”

Det er revolutionerende modsat følgende, som står i koranen: “Når du møder de vantro, så hug hovedet af dem (sura 47) og grib dem og dræb dem hvorend du finder dem. Vi giver jer fuldstændig magt over dem.”(sura 4). I koranen er der mange andre voldsomme tekster om den straf muslimerne skal give de vantro.

Mange muslimer holder fast i deres religionen på grund af tradition, familiepres og måske nogle gode moralbegreber, Andre, heriblandt nogle Imamer, er tro imod alle koranens tekster, også de mange tekster om at nedkæmpe de vantro.

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om vellykket integration og fredelig sameksistens med moderate muslimer, samt at undgå radikalisering, så skal vi bruge kristendommens og kærlighedens medicin. Vi skal lade vores integrationspolitik prøve på de kristne etiske værdier.

Vi skal vise, at vore værdier ikke er forhånelse af anderledes tænkende, men at ville hjælpe alle fremmede til et bedre liv i Danmark, end den undertrykkelse og underkastelse, som findes i den muslimske kultur.

Her gør rød eller blå politik ingen forskel. Derimod vil KD skabe den nødvendige værdipolitiske forandring!

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by kirsten Thomsen (not verified) on Sat, 7 Mar 2015 - 13:15

Jeg syns du har fuldstændig ret i det du skriver. Selvfølgelig har vi da ytringsfrihed. Har vi ikke altid haft det? Men der blev ikke talt så meget om det, før i tiden. Ikke før jyllandsposten viste de tegninger af profeten. Jeg syns det er fuldstændig forkert at tegne dem og vise dem, når vi ved at så mange mennesker bliver såret. For mig virker det at, jo flere der bliver såret jo bedre. Jeg tror, at det spreder mere ufred end det gavner. Jeg mener at man skal behandle folk, på en måde ,som man selv ønsker at blive behandlet. Jeg håber på at KD vil komme i folketinget, så i kan gøre en forskel.

Submitted by Steen Jensen (not verified) on Mon, 9 Mar 2015 - 10:24

Jeg giver dig helt ret Kirsten!
Hvor vil det være dejligt nemmer at være Dansk hvis vi ikke havde Flemming Rose, Lars Hedegaard, Kurt Westergaard, Lars Vilks, Søren Krarup og følelsesporno dronningen Pia Kjærsgaard.

Submitted by kirsten Thomsen (not verified) on Tue, 10 Mar 2015 - 14:22

Jo. Men jeg er bare bange for at der så kommer andre "radikaliserede "danskere til.
Kirsten Thomsen

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • sport
    sport
  • Camp
    Camp

    Kalender

    17 Dec.

    Ekstraordinær generalforsamling Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    14 Jan.

    Generalforsamling i Brande Senior Bowling

    Arrangør: Brande Senior Bowling
    Sted: Big Bowl Center i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.