Ikke flertal for TV2 Sport
Tirsdagens generalforsamling i Brande Antenneforening havde samlet ca. 65 medlemmer, som efter en langstrakt debat for og imod TV2 Sport mundede ud i, at den endelige beslutning blev udskudt til senere.
En vejledende afstemning foretaget under dagsordenens sidste punkt, eventuelt, viste dog et spinkelt flertal imod: 33 takkede nej til en årlig merpris på 200 kr., mens 24 stemte ja.
Forinden havde kasserer Michael Møller fremlagt et regnskab, der udviste et overskud på 150.000 kr. Ikke desto mindre må foreningens 3.200 medlemmer belave sig på en prisstigning på ca 5%, så fuldpakken nu kommer til at koste 4.900 kr. årligt - vel og mærke uden TV2 Sport.
Formand for drift og anlæg Keld Lind ønskede ikke genvalg og blev afløst af Erik Andersen.
Læs mere om generalforsamlingen i næste uges udgave af Brande Bladet.
Kommentarer
Hvad med TV2 FRI
Indsendt af Hanne Sauer (ikke efterprøvet) den ons, 4 feb 2015 - 13:30Hvad med TV2 FRI
- bliver der holdt afstemning om denne ???
Nej - ønsker du den på, skal
Indsendt af Branditten (ikke efterprøvet) den ons, 4 feb 2015 - 21:57Nej - ønsker du den på, skal du selv bede om en ekstra-ordinær generalforsamling og så håbe på, der kommer nok og stemmer ja.
Antenneforeningen er ikke
Indsendt af Lillian Rauff (ikke efterprøvet) den fre, 6 feb 2015 - 18:55Antenneforeningen er ikke indstillet på at den skal udbydes, og den kan heller ikke tilkøbes særskilt, selvom YouSee gerne vil sælge den til 30 kr. om måneden.
Der skal ca. 350 underskrifter til en ekstraordinær generalforsamling, men det er vel ikke en umulighed?
Kender I
Indsendt af Branditten (ikke efterprøvet) den fre, 6 feb 2015 - 20:59Kender I antenneforeningsprisen for den?
Hvad med at få TV 2 NEWS, for
Indsendt af Ulla Sørensen (ikke efterprøvet) den søn, 8 feb 2015 - 22:01Hvad med at få TV 2 NEWS, for vi mangler da en nyhedskanal, og sportskanaler er der efterhånden mange af.
Er det muligt at tilkøbe
Indsendt af Tom Larsen (ikke efterprøvet) den tir, 4 aug 2015 - 18:02Er det muligt at tilkøbe sportskanaler?
