Skip to main content

Om kommunale prioriteringer

Jeg skriver dette indlæg for at fremme forståelsen af kommunens håndtering - eller mangel på samme - i sagen om den lille dreng Christoffer og hans familie fra Blåhøj. Artiklen som vi kunne læse i Brande Bladet i sidste uge. Jeg skriver først nu, da jeg lige ville se hvad byrådet havde at tilføje til artiklen, men der kom ikke noget…..

Vi må jo som borgere i et demokrati kunne forstå, at de mennesker vi har valgt til at varetage vores velfærd ikke har tid til småproblemer som familien i Blåhøj, det drejer sig jo kun om frygt for den lille fyrs fremtid og hvordan de nu får hverdagen til at fungere.

Kissmeyer har jo travlt med at finde ”kassen” hvori pengene til det dødsdømte projekt Karup Lufthavn skulle være gemt - en lufthavn for de få - og vi skal jo have en lufthavn på hvert gadehjørne. Travlt med at lede efter pengene der blev væk på en nat i gambling med borgernes penge for en lav rente; en gambling der til dato har kostet godt 40 millioner kr. Travlt med at finde pengene til venner, der skal have en privat vej asfalteret, og travlt med at finde pengene til FCM fodbold og håndbold, som er to private virksomheder. Penge, der selvfølgelig er en god investering i bløde VIP-stole, hvortil borgmesteren og hans følge kan få gratis billetter og det endda ikke helt almindelige billetter - det er billetter med god mad og vine på borgernes regning. Travlt med at finde pengene til det, det koster at blive kåret som Danmarks Erhvervskommune - og så endda kåret af de organisationer for de virksomheder, der virkelig får velfærd i form af kommunale og statslige hjælpepakker, eksportstøtte og -tilskud m.m. Travlt med at finde penge til fratrædelsesbonus til ansatte, som så alligevel ikke fratrådte, men lige skulle have et par millioner mere i lønningsposen. Det måtte nødvendigvis ske inden kommunen går kon-kurs; det er en dyr måde at afskedige og ansætte på og der er jo rigtig mange ansatte i kommunen. Man må da forvente, at de er ansat under samme solidariske vilkår? Ja, jeg kan blive ved - der er virkelig tale om mange penge, ja mange millioner. Der kunne være givet meget velfærd for almindelige borgere, der betaler deres skat hver måned - i forventning om, at når der er brug for hjælp og retfærdighed, så får vi den. Og så kunne vi måske blive den kommune, det er bedst at være borger i.

Brande-partiet

Og så lige et par ord om partiet som vores borgmester kalder ’Brande partiet’, hvor vores viceborgmester kommer fra. (det skal lige siges, at der er to fra Brande, en fra Blåhøj, en fra Bording og en fra Nørre Snede, en fra Ejstrupholm ja, og en fra Ikast). Han har også travlt med at skaffe penge til sine ’tilflyttergave-poser’, men Preben tager lige en tur rundt til alle de virksomheder, der skylder ham en tjeneste, fordi han skaffede dem et eller andet ved kommunen. Han fik jo kun glæden ved at klippe snoren - Vågn nu op Preben, du er på!

Nu tilbage til lille Christoffer og hans familie, man kan da ikke være i tvivl om, at den lille fyr er syg og er det ikke nok til en diagnose, så synes jeg at borgmesteren, viceborgmesteren, kommunaldirektøren, der pludselig fik flere millioner for ingenting, økonomidirektøren, der alligevel smider masser af penge væk på spekulation og sundhedsdirektøren der absolut vil have en diagnose, for egne midler får sat et hjælpeprogram i gang for lille Christoffer og hans familie - det kunne jo være, at der ude i den store verden findes en specialist der kunne hjælpe med at finde diagnosen. Er I nu også helt sikre på, at der ikke er flere penge i kassen?

Steen Jensen
Stendalvej 7
7330 Brande

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by Bo Sand Kristensen (not verified) on Tue, 3 Feb 2015 - 18:03

Hvem er de 7 personer du nævner som medlem af Brande-partiet?

Submitted by Steen Jensen (not verified) on Wed, 4 Feb 2015 - 10:56

Det var ikke mig der kaldte det Brande Partiet, det var borgmesteren, men du har ret jeg talte forkert, der var valgt 7, men man fravalgte 2, undskyld fejlen men du forstår hvad jeg mener.

Submitted by Joan Bøgedal (not verified) on Wed, 4 Feb 2015 - 17:28

Hej Steen !
Tar hatten af, for dig... Du skriver det så godt... men tror faktisk ikke det hjælper , ville ønske det gjorde... Så! denne skønne lille dreng kan, få en tålelig hverdag uden smerter , samt hans familie også kunne få det, som vi andre kalder en normal hverdag .... med dags rytmen "de 3 gange 8 timer"

Ps.. Godt! brølet Steen... Håber de ser og lytter

Submitted by L. Hedeby (not verified) on Wed, 4 Feb 2015 - 19:17

Hej Steen

Jeg tager også hatten af for dig, det er både godt og rigtig skrevet.
Håber bare at dem der sidder i byrådet, vil tage deres skyklapper af og gøre noget ved problemet. Stakkels lille dreng og hans forældre.

Submitted by Michelle hoffmeister (not verified) on Fri, 6 Feb 2015 - 18:14

Hej Steen.
Jeg takker mange gange for det du har skreven det beviser os bare det ikke kun er mig der synes det er forkert af Ikast Brande kommune.
Hilsen Christophers mor

Submitted by lene fangel (not verified) on Sat, 7 Feb 2015 - 19:59

Hvor er det flot skrevet, og ganske sandt. Hvor er det da ærgerligt at Bo sand Kristensen vil debatere på et skrevet ord, frem for historien!!!!

Submitted by Susanne Nielsen (not verified) on Sun, 8 Feb 2015 - 10:10

Hej Steen du har helt ret i det du skriver dog har jeg lige en enkelt rettelse det er nemlig ikke alle kommunens medarbejdere der får fratrædelsesgodtgørelse, men kun de høje herre/damer som i forvejen tjener kassen.
Med venlig hilsen
Susanne Nielsen

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Camping 25
    Camping 25
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Sommerfest
    Sommerfest

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.