Skip to main content

Løgaffald bliver liggende i skoven

Læssevis af løg rådner i en skov lige udenfor Brande. Det er ikke bare ulovligt, men højst sandsynligt også skadeligt for miljøet. Alligevel ser Ikast-Brande Kommune gennem fingre med løgaffaldet.

Af studerende ved Danmarks Journalisthøjskole Maria Sejersten Jeppesen og Julie Stine Johansen

En vognmand har kørt frasorterede løg ud i et skovområde nær Brande. Løgene, der kommer fra en lokal producent, skulle køres til et biogasanlæg, men er endt på vognmandens private grund.

Ikast-Brande Kommune blev bekendt med løgbunken i maj 2014. En borger henvendte sig dengang til Bygge- og Miljøafdelingen, da han under en gåtur i området bemærkede en lugt af råddenskab og opdagede bjerget af kasserede løg.

Det er ulovligt at deponere erhvervsaffald uden tilladelse fra kommunen. Men selvom der ikke er givet tilladelse til at dumpe løgaffald på grunden ved Brande, har kommunen ikke bedt vognmanden fjerne de lugtende løg.

Sagsbehandleren fra Ikast-Brande Kommune forklarer i en mail: "...da grundejer oplyser, at løgene bruges som foder til vildtet, anser vi det ikke for værende affald."

Men at løgene skulle blive spist, er usandsynligt. Det vurderer flere eksperter.

- Det lyder som en søforklaring, siger Anders Johan-sen, mikrobiolog ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Denne opfattelse bakkes op af vildtkonsulent og skovfoged Steen Fjederholt fra Naturstyrelsen i Midtjylland.

- For mig lyder det mere som om, at det er noget affald, man skaffer sig af med, siger Steen Fjederholt og understreger, at det ikke er normalt at fodre vildt med løg.

Læs mere om løgbunken i dagens udgave af Brande Bladet.

Lokalnyt

Kommentarer

Submitted by Steen Jensen (not verified) on Wed, 21 Jan 2015 - 10:57

Er der nogen der ved hvor løgbunken kommer fra?, det er vel ikke vognmanden der har dem i overskud.

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Menu
    Menu
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.