CSR-pris til Give Steel

Give Steel

Virksomheden med hovedsæde i Brande blev onsdag udpeget som vinder af CSR People Prize for stærkt socialt ansvar.

Vinderne af CSR People Prize er netop blevet afsløret, og Give Steel A/S løber med prisen foran de to andre finalister i gruppen for virksomheder med mere end 250 ansatte, Salling Group A/S og Elis Danmark. Virksomheden vinder for en ihærdig og dedikeret indsats, som er fast forankret i virksomhedens DNA.

Juryen begrunder valget med, at Give Steel har en bred og gennemført indsats Give Steel har en lang tradition for at tage et socialt ansvar, og virksomheden åbner gerne sine døre for f.eks. udsatte unge, flygtninge, personer med fysisk eller psykisk handicap, misbrugere eller tidligere kriminelle. I dag har virksomheden 58 ansatte, som på den ene eller den anden måde har været på kanten af arbejdsmarkedet. Ud af disse er 30 lærlinge.

Virksomheden, der producerer stålspær og stålkonstruktioner, har i alt 448 ansatte, og juryen bag prisen fremhæver Give Steel som en virksomhed med en meget bred indsats, hvor der tages et socialt ansvar på en lang række parametre.

Det gælder f.eks. også indsatsen for at uddanne lærlinge og filosofien om at give mennesker en chance for uddannelse og arbejde med initiativet ’We Grow People’. Juryen bemærker også Give Steels positive resultater, hvor mange praktikforløb ender med ansættelse i virksomheden.

- I juryen honorerer vi Give Steels tilgang til arbejdet med unge, der starter på arbejdslivet i stålvirksomheden. Bæredygtig ledelse er ansvar for lokalsamfundet, men det er også bæredygtigt at sikre uddannelse og fremtidens kompetencer, og her scorer Give Steel højt, siger Mette Rønnau, der er direktør for Cabi og formand for juryen.

Kommentarer

Tillykke Give Steel. Hvor er det flot Vi kan kun være utrolig stolt af , at sådan en virksomhed i Brande Kommune

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul