Byrådets håndtering af skatteborgernes penge

I sidste uge havde Villy Grevsen et udmærket indlæg i Brande Bladet, og jeg kan fuldt ud bakke op om hans betragtninger vedrørende placering af en ny skole.

Jeg har jeg nogle spørgsmål, som jeg gerne vil stille til byrådet i forbindelse med, at administrationsbygningen skal fjernes til fordel for en ny skole.

1. For ca. 2 år siden blev der lagt nyt undertag, isolering og tagplader på den nuværende administrationsbygning, hvad kostede det?

2. I 2014 blev der påbegyndt etablering af nyt ventilationssystem på samme bygning, hvad var/er prisen for det?

3. For mindre end 1 år siden er der bekostet nyt inventar i samme bygning, hvad kostede det?

4. Efter et besøg i borgerservice for nylig kunne jeg se, at foyeren har fået en meget flot ansigtsløftning, hvad har det kostet?

Alt dette har tilsammen kostet adskillige millioner kroner, men til hvad nytte når byrådet har besluttet, at administrationsbygningen skal fjernes. Private kroner kan kun bruges en gang, og jeg går ud fra, at det er det samme med kommunale kroner.

Der ud over skal der findes plads til 120 medarbejdere i kommunale bygninger. Disse bygninger har haft en eller anden funktion, men skal nu renoveres, så de er egnede til administrationsbygning. Den slags renoveringer koster ofte lige så meget som at bygge nyt. Når engang planen bliver udført, og den nyrestaurerede bygning kan tages i brug, er der nok gået 1½ - 2 år, og så er der sikkert brugt de 200 millioner kroner, som er afsat til skolebyggeriet, og skolen er stadig ikke opført.

Kære byråd, så længe spaden ikke er sat i jorden, kan placeringen af den nye skole ændres! Se lige på de gode muligheder der ligger i Brande Syd. Byrådet bør da være lige så visionært, som Bestseller er med sit kommende byggeri.

 

Karl Kristensen

Landlyst 14,

Brande

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul