Socialdemokratiets tilbagevendte gruppeformand, 2. viceborgmester Frank Heidemann Sørensen (bill.), satte spørgsmålstegn ved, om Ikast-Brande Kommunes brug af Buurtzorg-modellen i det hele taget er i overensstemmelse med lovgivningen på sundhedsområdet.

Det ideologiske skel mellem Socialdemokratiet og byrådets øvrige partier var til at få øje på, da byrådet mandag tog endnu en holmgang om den i visse kredse forkætrede Buurtzorg-model.

Modellen betyder meget kort fortalt, at man ved at organisere hjemme- og hjemmesygepleje i tværfaglige teams uden brug af mellemledere forventer at kunne levere en bedre kvalitet for de samme penge. Inspirationen har byrådspolitikerne hentet i forbindelse med en studietur til Holland i sidste byrådsperiode, og nu er Ikast-Brande som den første kommune i Danmark klar til at sætte gang i et pilotprojekt i Bording og Engesvang. Dog ikke med Socialdemokratiets gode vilje.

- Normalt er vi altid interesserede i at finde en løsning, så det er et enigt byråd, der bakker op om væsentlige ændringer i serviceniveauet. Her er det endda tale om så væsentlige ændringer, at det omhandler borgernes liv og helbred, indledte Frank Heidemann, der i mange år har været formand for Sundheds- og omsorgsudvalget. Han undrede sig over forslaget, der ifølge ham vil øge bureaukratiet i hjemmesygeplejen, selvom der er bred politisk enighed om at veksle ”kolde hænder” til varme, og socialdemokraten ville hellere bruge de penge, der skal anvendes på at beskrive og visitere ydelser, til flere ansatte i den kommunale sygepleje.

Han påpegede endvidere, at hjemmesygepleje, der indgår i Buurtzorg-modellen på lige fod med hjemmepleje, i Danmark er underlagt Sundhedsloven.

- Det betyder, at byrådet er myndighed og skal sikre, at ydelserne bliver udført og efterfølgende kontrollere, at det sker, pointerede han og fastslog, at Socialdemokratiet ikke har noget problem med private operatører indenfor hjemmeplejen.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.