Gå til hovedindhold

Budgetforlig uden Socialdemokratiet

Fire af de fem partier og lister, der er repræsenteret i byrådet, offentliggjorde her til formiddag det budgetforlig, de har indgået for de kommende fire år.

Med i budgetforliget er Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Fælleslisten, mens Socialdemokratiet står udenfor.

Forligspartierne er bl.a. blevet enige om at halvere effektiviseringskravet, så der i stedet for en procent skal spares en halv procent i alle kommunale enheder i både 2021 og 2022, og enkelte områder friholdes helt for effektiviseringskravet. Det gælder bl.a. de lovbestemte ydelser på arbejdsmarkedsområdet og det kommunale beredskab.

Fire fagudvalg får en pose penge i form af en pulje, de selv kan disponere over. På børne- og undervisningsområdet skal en del af puljen (3 mio. kr.) gå til inklusion og specialområdet, mens der på social- og sundhedsområdet er afsat 1½ mio. til en klippekortordning, der skal være med til at bekæmpe ensomheden blandt de ældre.

Endelig er der afsat en pulje på 7 mio. kr., der skal være med til at afbøde de negative konsekvenser af Covid-19.

Anlægsbudgettet, som på grund af Artium-byggeriet i Centerparken i Brande samt en lang række fremrykkede anlægsinvesteringer har været historisk højt i 2020, er med 170 mio. kr. i 2021 fortsat på et højt niveau.

Heraf lægger færdiggørelsen af Artium beslag på godt 35 mio., og samtidig har forligspartierne forpligtet sig til at yde medfinansiering til en sammenbygning af Artium og Brande Hallerne, såfremt der opnås tilsagn om ekstern finansiering fra fonde eller andre.

I en kommentar til budgetforliget kalder Dansk Folkepartis 1. viceborgmester, Simon Skipper Vanggaard, forliget for "et velfærdsforlig med tydelige DF-aftryk":

- Vi har indgået et historisk stærkt budgetforlig. Det er første gang i min tid i politik, at vi reelt har haft muligheden for et velfærdsløft i Ikast-Brande kommune, og det er både tilfredsstillende og tiltrængt efter mange år med nødvendige nedskæringer.

Det har især været vigtigt for Dansk Folkeparti at investere i ældreområdet og give bedre mulighed for at løfte inklusionsopgaven i skoler og dagtilbud.

- Vi giver også et tiltrængt løft i serviceniveauet på det grønne område og investerer et trecifret millionbeløb i anlæg, der kommer hele kommunen til gode, konstaterer en tilfreds 1. viceborgmester.

Forligsteksten kan læses i sin helhed her.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande
    Brande
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.