I de kommende uger sker der noget ganske særligt. For mig, for danske børn, men især for børn i slummen i Bangladesh. Traditionen tro bliver Børnenes U-landskalender nemlig lanceret, og det sker på skoler rundt omkring i Danmark.

I år er jeg som ambassadør for PlanBørnefonden med til at lancere U-landskalenderen. For nylig besøgte jeg derfor et slumkvarter i Bangladeshs hovedstad Dhaka for at se, hvem der får gavn af årets projekt. Jeg oplevede de ubeskriveligt kummerlige forhold, som børnene her lever under.

Familier bor i små blikskure, rotter piler rundt om fødderne på dem, og der er langt til rent vand.

Jeg mødte mange stærke børneskæbner, men særligt én gjorde stort indtryk på mig. Det var 16-årige Surma. Hun var selv blevet giftet bort som 13-årig – og med ét var hendes uskyldige barneliv med leg og skolegang forbi. Heldigvis fik hun med sin families hjælp vristet sig fri af det voldelige ægteskab og fandt tilbage på skolebænken.

Fra barnebrud til bogorm

Skolegang er vejen ud af fattigdom. Det er et faktum. Vi skal ikke ret mange år tilbage, før børn herhjemme blev sendt i marken fremfor at gå i skole. Heldigvis blev vi klogere og så vigtigheden af vores børns skolegang. Samme udvikling håber jeg vil ske i Bangladesh. I slummen i Dhaka dropper halvdelen af børnene ud af skolen inden 9. klasse. Drengene, fordi de skal arbejde, og pigerne, fordi de bliver giftet bort, så de ikke længere er en økonomisk byrde for familien. Det er en stopklods for deres muligheder for at bryde den sociale arv og kæmpe sig ud af fattigdom. Derfor vil PlanBørnefonden med årets projekt arbejde for at fastholde slummens piger og drenge i skolen.

En 57 år gammel tradition

U-landskalenderen har eksisteret siden 1962. Generationer af danskere er vokset op med den stærke tradition, som handler om julehygge, om at hjælpe udsatte børn rundt om i verden og om at give danske børn ny viden. Jeg husker selv, hvordan min lille krop nærmest sitrede, da jeg som barn åbnede dagens kalenderlåge hver morgen i december. Det var store sager for en lille gut – for hvad gemte der sig nu bag lågen?

Nu er det ikke de små billeder bag lågen, der får mit hjerte til at banke, men de børn, som får gavn af overskuddet fra salget af kalenderen. Mit håb er, at forældre vil støtte op om projektet, og at børn og lærere vil arbejde med det undervisningsmateriale, der følger med kalenderen. Og så håber jeg, at danske børn vil være ligeså spændte, som jeg selv var, når de i december kan åbne de 24 kalenderlåger.