Gå til hovedindhold

Brande som kommunens vækstdynamo

Annette Mosegaard

Brande har et stort potentiale. Et potentiale der desværre ikke har fået opmærksomhed nok. Vi har i Brande en by og et område, der i særlig høj grad har potentiale for vækst. Mulighederne har været der i mange år, og heldigvis er de der stadig. De mange mennesker, der hver dag køre til arbejde i Brande, er reelt nogle, vi kan få som nye borgere i vores område.

Erhvervsudviklingen har vi, og det skal vi fortsat være gode til. Nu skal bosætning i langt højere grad være det væksthjul vi skal have sat i sving. Vi skal have hjulene til at dreje rundt. Kun derigennem får vi øgede indtægter til kommunen, så vi fortsat kan have gode skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Hvis vi ikke få sat gang i væksthjulene – så vil vi forsætte med at gå den uendelige besparelses vej. Og besparelser har aldrig været vejen til vækst.

I spillet om bosætning har vi i Ikast-Brande kommune ikke været fremme i det gear, vi burde være. Vejle Kommune har med succes brugt deres bosætningskonsulenter til at få mange til at vælge Vejle til. Store byfornyelsesprojekter i vores nabobyer gør, at både Herning, Silkeborg og Århus er interessante. Men vi har også meget at byde på, og det skal vi finde frem.

Det er klart, at her og nu er det en katastrofe, at der ikke er byggegrunde i Brande. Det er slet ikke godt nok, og det skal vi rette op på. Herudover skal vi have en samlet udviklingsplan for hele Brande. En plan der sætter retning for byudviklingen og også ser på sammenhængen til Bestseller Village.

Vi skal udpege kommunens vækstmuligheder og turde at investere i de muligheder der er. Vi skal sammen fortælle de gode historier, vi har. Vi skal være stolte, stå sammen og skabe vækst til fælles glæde. Vi har meget at byde på, og de gode historier skal vi have ud over kommunens grænser.

Annette Mosegaard
borgmesterkandidat, Konservative

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Mogens B. Helmer (ikke efterprøvet) den tir, 7 nov 2017 - 14:07

I Liberal Alliance har vi også stor fokus på at vi skal have flere til at bosætte sig i kommunen.
Vi undrer os over, at det nuværende byråd ikke for længst har reageret.
Ikke bare på grund af de dynamiske effekter det vil have i form af større aktivitetsniveau på land og i by, med følgende større handel i vore detailbutikker.
I Liberal Alliance har vi ved siden af ovennævnte et stort fokus på den kommunale økonomi i denne sammenhæng.
Hver gang vi får en ny borger, som har fuldtidsjob, kommer der i gennemsnit 110.000,- pr. år i kommunens kasse i form af kommuneskat.
Herudover får kommunen et udligningstilskud pr. borger på 45.000,- pr. år fra staten.
Hvis vi antager, at 7 ud af 10 familier består af 2 fuldtidsbeskæftigede, viser regnestykket, at hver gang vi får en familie til at bosætte sig i kommunen, øges de kommunale indtægter med rundt regnet 250.000,- pr. år.
Hver dag pendler mere end 10.000 borgere ind i kommunen, passer deres arbejde, og kører om aftenen atter hjem til hjemstedskommunen, og betaler deres kommuneskat hér.

Hvis vi evnede, at få ”bare” 100 af disse pendlere til at bosætte sig i kommunen, ville det medføre 25.000.000,- (25 millioner) i øgede indtægter til kommunen, der kunne bruges til kernevelfærden.
Til eksempel vil det koste kommunen 3 millioner at øge rengøringshjælpen til hjemmeboende ældre fra ¾ time hver 3. uge til 2 timer hver 3. uge.

07-11-2017
Mogens B. Helmer
Formand & Byrådskandidat
Liberal Alliance Ikast-Brande

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • MES
    MES
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • camp 21
    camp 21
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.