Gå til hovedindhold

Brande maleriet solgt på auktion

14.300 kroner lød sidste bud på Finn Birkelunds maleri med titlen Brande Elværkssø, da det fredag aften blev sat på auktion hos Cafe Tankefryd
Af Villy Guldbrand Jensen
Maleriet er det 5. i serien af Brande malerier. Starten blev gjort med Hanne Billes maleri i 2012, der pudsigt nok havde Finn Birkelunds murmaleri ved Sydbank, som en del af maleriet.
Året efter var det Lone Barkholdt, der også havde lånt lidt af Finn, nemlig hans portræt.
Dalgasskolens 6. klasse lavede maleiet i 2014 og i 2015 var det Jørgen Schöbels værk over gavlmalerier i Brande der var årets Brande maleri.
I år var det så Finn Birkelund, der på kraftig opfordring fra Dina Blomstrand, Cafe Tankefryd, havde lavet årets Brande maleri.
Med udgangspunkt i Elværks søen, som ikke er mere og formodenlig heller ikke kommer igen.
- Jeg sagde nej de første par gange hun spurgte, fortalte Finn Birkelund til de fremmødte fredag aften.
Men det endte med at jeg sagde ja, og det blev Elværkssøen der blev mit motiv. Jeg var selv ude og se det triste syn dagen efter at dæmningen var brudt sammen og elværkshuset hang med enden ned i åen. Det var et sørgeligt syn.
Jeg lånte et foto og sammen med min hukommelse blev billedet til.
De første fire år var beløbet fra auktionerne gået til Gavlmaleriforeningen Muren i Brande.
I år skulle det indkomne beløb gå til Lions Brandes projekt omkring Streetart.
Auktionarius var tandlæge Torben Lillie, der kom på hårdt arbejde. Efter en lidt træg start kom budene så stærkt at tandlægen havde svært ved at følge med.
Først ved buddet 14.300 kroner faldt der ro over forsamlingen og Dina Blomstrand kunne overrække pengene til Henrik Kraglund, der på vegne af Lions Brande tog imod de mange penge, der var øremærket til næste års Streetart i Brande.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 32
    camp 32

    Kalender

    08 aug.

    Søby Marked

    Arrangør: Søby Brunkuls Museum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Henring
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.