Gå til hovedindhold

Brande HKs u11 piger brændte banen af i Bredballe

Håndbold

Brande Hk U 11

Lørdag d. 3 januar, satte ikke mindre end 19 piger fra Brande Håndboldklubs u11 afdeling, kursen mod Bredballe. Her skulle del 2 af sæsonen skydes i gang med nytårscup, hvor to ud af de i alt 12 hold var fra Brande. Det skulle gå hen og blive en lang dag i hallen i Bredballe. Første hold var i aktion allerede kl. 13.30. Her skulle det værste juleferie-rust lige bankes af, men det endte dog alligevel med en smal sejr til de grønblusede Brande piger. Det blev senere fulgt op af en mere overbevisende sejr, på intet mindre end 10 mål. Nu var det så tid til at det andet hold skulle i aktion. Det resulterede i et smalt nederlag, mod Taulov-Skærbæk, der senere kæmpede sig i finalen. Kamp to mod Kolding KFUM endte dog i en flot sejr til Brande pigerne. Desværre måtte man i sidste puljekamp se sig besejret af værtsholdet fra Bredballe, og da der kun var 1 hold ud af de 6 i puljen der gik i finalen, blev det desværre endestationen for pigerne denne dag. I mellemtiden havde det andet Brande hold dog fået sin 3 sejr ud af 3 mulige, og havde derfor spillet sig til finalen mod før omtalte Taulov-Skærbæk. En finale der på trods af den ”kun” endte i en 1 måls sejr til Brandes piger, aldrig rigtigt blev helt spændende. Derfor kunne Brandes piger, 7 timer efter de løb på banen til den første kamp, lukke og slukke med at løfte pokalen til en fortjent sejr på nytårsstævnet. Der har siden sæsonstart i august, været stor fokus på at hele afdelingen er en fælles stor årgang, på trods af niveauforskel, og på trods af at pigerne til dagligt kommer fra 5 forskellige skoler, så bliver der lagt stor vægt på, og opfordret til at man dyrker fællesskabet. Det gik igen til stævnet, hvor der blev heppet højt på hinanden, grint, leget og hygget mellem kampene. Der var i hvert fald ingen tvivl om hvor Brande pigerne havde slået ”lejr” i hallen. Og det medbragte sammenskudsgilde af snacks, tangerede en mellemstor virksomheds ugentlige madforbrug. Det var også en fornøjelse at mærke opbakningen fra forældre, bedsteforældre, søskende, og hvad der ellers var besøg af, i løbet af den lange lørdag i Bredballe. Nu starter turneringskampene igen, inden sæsonen sluttes af med endnu et stævne, når turen går til Gråsten sidst i marts. 

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Drantum
    Drantum
  • BGU
    BGU
  • camping
    camping
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • BGU
    BGU
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Agroland
    Agroland

    Kalender

    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 mar.

    Generalforsamling Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    10 mar.

    Foredrag med Niels Krause-Kjær i Højskoleforeningen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    18 mar.

    Generalforsamling i Brande Vandværk

    Arrangør: Brande Vandværk
    Sted: Brande Vandrerhjem
    21 mar.

    Forårsopvisning i BGU

    Arrangør: BGU Brande Gymnastik- og Ungdomsforening
    Sted: Brande Hallerne

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.