Gå til hovedindhold

Brækkede ryggen efter flyvetur

Mandag eftermiddag kort efter kl. 15 skete der et voldsomt færdselsuheld, som kunne have fået tragiske konsekvenser, på Enghavevej mellem Gludsted og Ejstrupholm.

Her kom en 19-årig mandlig bilist fra Vojens kørende i så høj fart, at han i en venstrekurve kom over i den modsatte vejbane. Det lykkedes sønderjyden at undvige en modkørende bilist og få sin bil tilbage i sin egen side af vejen, men han fik overkompenseret, hvorved bilens ene hjulpar kom ud i grøften. Derfra mistede chaufføren totalt kontrollen over køretøjet, som kørte ca. 40 meter ud over en mark, ramte Holtum Å, blev slynget op på den modsatte bred og landede yderligere 20 meter ude på et engstykke.

De to passagerer i bilen, en 16-årig pige fra Århus og en 17-årig dreng fra Rødding, blev kørt til skadestuen i Herning med knubs, mens den 19-årige chauffør ikke slap helt så billigt: På Århus Universitetshospital i Skejby kunne lægerne konstatere, at han havde pådraget sig brud på ryggen.

For en god ordens skyld blev der udtaget en blodprøve på manden for at få afklaret, om han var påvirket af alkohol eller stoffer.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.