POLITISK INDBLIK af Bruno Ostenfeldt Jensen

Jeg har arbejdet med VE-projekterne i Ikast-Brande Kommune gennem flere år. Jeg har siddet med sagerne politisk, søgt aktindsigt og fulgt både Ulkær Mose og Kratlund tæt.

Derfor er der noget, jeg efterhånden har meget svært ved at forstå.

Hvorfor arbejder borgmester Ib Lauritsen og viceborgmester Kasper Pauli Pedersen så ihærdigt for etableringen af flere store VE-anlæg, når et af de helt grundlæggende problemer – elnettet – ikke ser ud til at være løst?

Tag Ulkær Mose.

Her er der rejst 11 nye vindmøller med en samlet installeret effekt på knap 50 MW.

Men problemerne med netkapaciteten omkring Ikast har været kendt længe.

Faktisk blev Ulkær Mose direkte diskuteret i Folketinget. Klima- og energiminister Lars Aagaard bekræftede her, at den udmeldte tidshorisont for en større forstærkning af elnettet omkring Ikast var helt fremme i 2033.

Møllerne kan efter planen tilsluttes tidligere gennem såkaldt begrænset netadgang.

Men begrænset netadgang betyder netop, at der ikke nødvendigvis er kapacitet til at aftage den fulde produktion hele tiden. Produktionen kan begrænses eller kobles fra, når nettet ikke kan følge med.

Det burde få enhver ansvarlig kommunalpolitiker til at stille spørgsmål.

Men hvad gør flertallet i Ikast-Brande?

De genstarter Kratlund.

Her ønsker HOFOR og Eurowind yderligere 9 store vindmøller med op mod cirka 45 MW installeret effekt.

Ulkær Mose og Kratlund kan dermed tilsammen komme op på omkring 20 store vindmøller og cirka 95 MW installeret effekt.

Så spørger jeg bare:

Hvor skal strømmen hen?

Jeg har gennem mine aktindsigter i Kratlund-sagen ikke set en konkret dokumentation, der overbeviser mig om, at den nødvendige netkapacitet ligger klar til projektet.

Hvis den dokumentation findes, bør den lægges offentligt frem.

For hvorfor skal naboer, borgere og kommunen bruge enorme ressourcer på endnu en omfattende planproces, hvis vi ikke først har fået dokumenteret, hvornår strømmen fra møllerne kan komme ud på nettet?

Hvorfor dette hastværk?

Det spørgsmål bliver endnu mere relevant, når man ser på den politiske indsats for Kratlund.

Viceborgmester og formand for Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget Kasper Pauli Pedersen har offentligt kritiseret Herning Kommunes modstand mod projektet og kaldt vetoet et “benspænd for den grønne omstilling.”

Ikast-Brande Kommune gik så langt som til at rette henvendelse til ministeren om problemet med Hernings veto.

Der bliver altså lagt betydelige politiske kræfter i at få Kratlund videre.

Og efter pausen for VE-projekterne blev Kratlund den 29. juni igen presset gennem nåleøjet med et flertal på blot 13 mod 10 i byrådet.

Når borgmester og viceborgmester arbejder så målrettet for at få projekterne gennemført, mener jeg også, at borgerne kan forlange, at de kan svare på den anden halvdel af regnestykket:

Kan elnettet overhovedet følge med?

Det er ikke nok at kunne fortælle, hvor mange MW der kan opstilles.

Vi skal vide, hvor mange MW nettet faktisk kan modtage.

Vi skal vide, hvornår Kratlund kan få fuld netadgang.

Vi skal vide, hvilke netforstærkninger der er nødvendige.

Og vi skal vide, hvad de kommer til at koste.

For selve vindmøllerne er private investeringer. Men de store investeringer i det kollektive elnet bliver en del af vores samlede elsystem, som i sidste ende finansieres gennem tariffer og betaling fra brugerne af nettet.

Klima- og energiministeren har selv peget på den problemstilling: Man skal passe på med at investere milliarder i elnettet for tidligt eller de forkerte steder, fordi regningen ender i elsystemet.

Ulkær Mose burde være en lærestreg

Ulkær Mose har efter min mening allerede vist, hvad der sker, når tempoet bliver vigtigere end helheden.

Vi har fået 11 kæmpevindmøller.

Vi har haft en omfattende grundvandssænkning under anlægsarbejdet.

Vi har haft en miljøsag, der efterfølgende blev hjemvist til fornyet behandling.

Og samtidig står vi med spørgsmålet om, hvor meget af den producerede strøm det eksisterende elnet faktisk kan transportere, indtil nettet er tilstrækkeligt udbygget.

Og midt i alt dette vil man videre med Kratlund.

Jeg er derfor ikke interesseret i flere flotte ord om grøn omstilling.

Jeg vil se dokumentationen.

Borgmester Ib Lauritsen og viceborgmester Kasper Pauli Pedersen bør derfor fortælle borgerne:

Hvor stor netkapacitet er konkret reserveret til Kratlund?

Hvornår kan de 9 møller få fuld netadgang?

Hvilke udbygninger af elnettet kræver projektet?

Hvad forventes de at koste – og hvem betaler?

Hvis svarene allerede findes, så læg dem frem.

Hvis de ikke findes, er mit næste spørgsmål endnu mere enkelt:

Hvorfor har I så så travlt med at få Kratlund gennemført?

Grøn omstilling skal ikke være en konkurrence mellem kommuner om at opstille flest vindmøller og solceller.

Produktion, elnet, forbrug, natur, naboer og økonomi skal hænge sammen.

Først infrastrukturen og dokumentationen. Derefter beslutningen.

Alt andet er efter min mening at begynde med taget, før fundamentet er på plads.